BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
I Fredensborg har vi en ambition om at være blandt de bedste kommuner til at finde løsninger, så sygemeldte hurtigere kan vende tilbage til deres arbejdsplads helt eller delvist. Det vil vi, fordi der er evidens for, at tilknytning til arbejdspladsen fremmer raskmelding og øger chancerne for, at sygemeldte fastholder deres arbejde. For at løfte denne ambition har vi styrket ressourcerne i 2024 med tre kolleger, hvor vi fortsat mangler at ansætte en. Hvis du har lyst til at bidrage til, at flere sygemeldte fastholder deres arbejde, er du måske vores nye kollega?
Din primære opgave vil være at arbejde på, at sygemeldte - der gerne vil - kommer tilbage på deres arbejdsplads. Din fornemmeste opgave er, at facilitere særligt trepartsmøder og lave genoptrapningsplaner i tæt dialog med borger og arbejdsgiver med henblik på tilbagevenden på arbejdsmarkedet. I den forbindelse skal du mestre de muligheder, der er for støtte i lovgivningen i form af de sociale kapitler, de handicapkompenserende ordninger, tilskud til selvstændige erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne, fastholdelsesfleksjob mv.
For stillingen gælder det, at du:
- skal mestre dialog og samarbejde.
- har en tro på og arbejder efter, at arbejdsmarkedet er for alle.
- har stor viden om arbejdsmarkedet og lovgivning på beskæftigelsesområdet.
- arbejder systematisk, struktureret og metodisk.
- er god til at skrive, da dokumentation af progression er en del af jobbet.
- Det er en fordel, hvis du har kendskab til de handicapkompenserende ordninger.
Vi kan tilbyde dig:
- en velfungerende arbejdsplads, hvor man tager ansvar for, at vi har det godt med hinanden.
- et selvstændigt job, hvor du har mulighed for at præge stillingen.
- dygtige kolleger og faglig sparring med kolleger, faglig koordinator og leder.
- faglige og sociale arrangementer.
- en aktiv medarbejderklub, som arrangerer gode oplevelser og sjove arrangementer.
- Vi lægger vægt på trivsel, og alle medarbejdere er omfattet af en sundhedsordning, samt der er fri adgang til motionsrum.
Geografisk er rådhuset godt placeret 20 min. fra København, tæt på Helsingørmotorvejen og med gode offentlige transportforbindelser.
Som virksomhedskonsulent ansættes du i Job & Kompetence, som består af medarbejdere fordelt på tre teams; Virksomhedsservice, Kompetencecentret og Dagpenge. Vi sidder sammen i et kontorfællesskab med reference til samme leder.
Løn- og ansættelsesvilkår
Den ugentlige arbejdstid er 37 timer, og vi har fleksibel arbejdstid og mulighed for hjemmearbejde. Ansættelsen sker efter gældende overenskomst med aflønning efter kvalifikationer og i henhold til principperne i Ny Løn. Arbejdsstedet er Fredensborg Kommunes Rådhus, Egevangen 3B, 2980 Kokkedal.
Ansøgningsfristen er mandag den 11. marts 2024 kl. 12. Ansættelsessamtalerne vil finde sted den 18. og 19. marts i uge 12.
Ansættelsesstart 1. maj 2024
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte fastholdelseskonsulent Charlotte Spangshauge 24 77 62 21 eller teamleder Lillian Christensen 25 27 32 99.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Fredensborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Fredensborg Kommune, Egevangen 3B, 2980 Kokkedal
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5983378