”Vejingeniør”– til udvikling af fremtidens Nivå Bymidte

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at være med til at udvikle infrastrukturen i fremtidens Nivå Bymidte? 

Vi søger en kollega, der kan være med til at styre anlæg af veje og trafikstier i fremtidens Nivå Bymidte sammen med en stærk projektorganisation, der har ansvaret for kommunens største og mest komplekse byudviklingsprojekt. 

Vil du være med til at skabe en helt ny bydel?

Udviklingen af Nivå Bymidte er allerede godt i gang. Infrastruktur og byrum er ved at blive projekteret og vi forventer, at lave udbud i 2024 og starte anlæg i første halvdel af 2025. Flere af de private partnere og ledningsejere er også klar til at gå i gang. Derfor har vi brug for en kollega, som kan gennemføre anlæg af veje og trafikstier i Nivå Bymidte i tæt samarbejde med den øvrige projektorganisation. 

  • Du er uddannet ingeniør eller har tilsvarende erfaring inden for anlægsteknik, med minimum 3 - 5 års erfaring med anlæg af veje og trafikstier.
  • Du har erfaring i rollen bygherre og med at styre entrepriser.
  • Du kender de dokumenter og styringsredskaber der er relevante i et anlægsprojekt.
  • Du har muligvis også trafikteknisk viden – gerne fra en kommune.
  • Du lægger vægt på at træffe gode projektbeslutninger og ser muligheder. 
  • Du lader dig ikke slå ud, når opgaverne bliver komplekse, men rækker ud og skaber overblik. 
  • Du er rolig, rummelig og godt bevæbnet med den empati og systematik, der skal til for at lede dine projekter sikkert i mål. 

Din primære rolle vil være at håndtere anlæg af vej og trafikstier. Det sker som en del af projektorganisationen for Nivå Bymidte, der udgøres af 3 personer (projektchef, projektleder og assisterende projektleder) suppleret af mange fagligt dygtige kollegaer fra Center for By og Land. Du vil hurtigt opleve, hvordan projektet efterspørges af borgere, politikere, virksomheder og private udviklere, der skal opføre byggeri i bymidten. Derfor får du også gode muligheder for at udvikle dig gennem projektet suppleret med kurser, netværk og faglig sparring.

En del af et stærkt projektteam med godt kollegaskab og høj faglighed
Du skal være med til at udvikle projektet og det fællesskab, som du bliver en del af. Du vil få mulighed for at sætte dit præg på, hvordan vi samarbejder om anlæggene og du vil få tæt dialog med rådgivere, entreprenører og samarbejdspartnere. I projektteamet og i Team Trafik har vi allerede et solidt fællesskab fuld af kammeratskab, høj faglighed og godt humør. Vi prioriterer, at mødes i fagfælleskaber så ofte som muligt og giver gode muligheder for at tilrettelægge arbejdet fleksibelt og digitalt. 

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er en nyoprettet stilling og udtryk for, at vi opnormerer forud for, at vi skal i gang med de anlæg, der skal transformere Nivå Bymidte og udgøre de rammer som skolebørn, foreninger og borgere fremover skal lege, bevæge og opholde sig.

Den ugentlige arbejdstid er 37 timer med en fleksibel arbejdstid. Fredensborg Rådhus har lukket hver fredag og det betyder, at du har en fast hjemmearbejdsdag hver fredag. 

Ansættelsen sker efter gældende overenskomst og med aflønning efter kvalifikationer efter principperne i Ny Løn. Arbejdsstedet er på Rådhuset i Kokkedal, som ligger tæt på Helsingørmotorvejen. 

Ansøgningsfristen er 31. januar 2024. Vi forventer at afholde første runde af ansættelsessamtaler den 19. og 20. februar og 2. samtaler den 23. februar 2024. 

Du er velkommen til at kontakte projektchef for Nivå Bymidte Kirsten Højgaard Mollerup, tlf. 2399 4554, projektleder Kristel Helena Jelstrup Hansen tlf. 21392077 eller landinspektør Michael Høi Rasmussen tlf. 7256 5958. 

Læs mere om, hvad vi tilbyder i Fredensborg Kommune her.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Fredensborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Fredensborg Kommune, Egevangen 3B, 2980 Kokkedal

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5964386

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet