BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du bidrage til, at Beredskabsstyrelsen fremstår som en effektiv og professionel beredskabsaktør, og har du mod på selvstændigt at håndtere opgaver vedr. vores dagligt drift og krisestyring, så har Beredskabsstyrelsen en spændende stilling i Beredskabsstyrelsens Centrale Døgnvagt som vagtassistent på konstabelniveau.
Om os
Beredskabsstyrelsens centrale døgnvagtfunktion er organisatorisk placeret i kontoret Nationalt Beredskab ved Beredskabsstyrelsens hovedsæde i Birkerød. Nationalt Beredskab varetager Beredskabsstyrelsens overordnede opgaver vedr. det statslige redningsberedskabs nationale virksomhed Dette omfatter en bred opgaveportefølje, som berører hele den operative værdikæde fra bl.a. afdækning af nye operative opgaver, beskrivelse af kompetencekrav og materielbehov, bidrag til indsatser og krisestyring og til at indgå i eksternt samarbejde både nationalt og internationalt.
Beredskabsstyrelsens centrale døgnvagt monitorerer bl.a. den beredskabsmæssige situation, herunder det nukleare målesystem og udgør et døgnbemandet kontaktpunkt for såvel nationale som internationale henvendelser.
Du bliver en del af et engageret og kompetent kollegateam i en dynamisk organisation, hvor der er gode faglige og personlige udviklingsmuligheder. Selve vagtassistent-teamet er aktuelt normeret til 7 årsværk.
Om stillingen
Beredskabsstyrelsens Centrale Vagt er et døgnberedskab for Beredskabsstyrelsens operative virksomhed og fungerer bl.a. som kontaktpunkt for anmodninger om nationale og internationale indsatser.
Som vagtassistent indgår du i Beredskabsstyrelsens centrale vagt sammen med en vagthavende officer og en vagthavende chef. Vagtassistenten er til stede i Beredskabsstyrelsen Birkerød døgnet rundt, så du arbejder hovedsagligt i 12 timers vagter med vagtskifte kl. 7 og kl. 19.
Én af de vigtigste funktioner for vagtassistenten er, at kunne handle hurtigt, selvstændigt og korrekt i pressede situationer, så vi kan iværksætte Beredskabsstyrelsens krisestyringsorganisation med meget kort varsel.
Som vagtassistent vil du bl.a. have ansvaret for løbende at briefe den vagthavende officer og vagthavende chef om den operative situation.
Ved forhøjet beredskab indgår du i styrelsens operationscenter, hvor du varetager forskellige opgaver, som bl.a. udarbejdelse af ressourceoverblik, logføring mv.
Du skal arbejde med beredskabsfaglige emner, støtte ifm. beredskabsfaglige spørgsmål og være med til at sikre, at Beredskabsstyrelsen Birkerød altid har et overblik over igangværende indsatser,
ressourcer og opgaver.
Sideløbende med vagtassistentfunktionen har de enkelte medlemmer i gruppen særlige ansvarsområder, der tilrettelægges og planlægges i samarbejde med teamlederen.
Dine daglige arbejdsopgaver som vagtassistent, vil bl.a. være:
• At udføre adgangs- og opholdskontrol
• At overvåge og betjene alarm- og varslingssystemer.
• At modtage og behandle henvendelser til Beredskabsstyrelsens operative beredskab, herunder nationale og internationale anmodninger om bistand.
• At være beredskabsfaglig backup.
• At varetage telefonbetjenings- og receptionsfunktioner.
• At deltage i stabsarbejde ved forhøjet beredskab.
• At overvåge og betjene opgave- og ressourcestyringssystemet (ORS) samt radiodis-patchsystemet (RDS).
• At arbejde med klassificerede kommunikationsmidler og signaler.
• At udføre administrativ sagsbehandling i relation til vagt- og beredskabsområdet, f.eks. vedligeholde og opdatere interne instrukser og vejledninger.
Stillingen er en konstabelstilling på fuldtid - 37 time/uge.
Om dig
Vi forventer, at du:
• Er uddannet redningsspecialist, gerne med kommunikations- og vagtkommandøruddannelserne.
• Bevarer overblikket og holder styr på flere opgaver samtidig; også i en presset situation.
• Tænker og handler selvstændigt ud fra overordnede hensyn og principper.
• Har gode formidlingsevner på dansk og engelsk, både mundtligt og skriftligt.
• Er udadvendt, omhyggelig med dit arbejde og har en serviceminded indstilling.
• Er fleksibel i forhold til arbejdstider og opgaver.
Det er en forudsætning, at du har et gældende kørekort B i hele ansættelsesperioden
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.
Ved ansøgning om en ny stilling i Beredskabsstyrelsen under Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være i Birkerød.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du ønsker at søge stillingen eller har behov for yderligere information, kan du fra den 14. augsut 2023 kontakte sektionschef Claus Jakobsen på mobil 40 90 38 07 eller e-mail brs-cja@mil.dk
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Michelle Maria Sørensen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-MIS@MIL.DK.
Ansøgningsfrist er 23. august 2023. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM BEREDSKABSSTYRELSEN
Beredskabsstyrelsen er en central del af Danmarks katastrofeberedskab. Vi arbejder for at udvikle samfundets evne til at forebygge og modstå større kriser og katastrofer.
Styrelsen rykker ud på operative indsatser i Danmark, hvor der er behov for meget mandskab og specialmateriel, og kan indsættes internationalt i katastrofesituationer.
Gennem information, rådgivning, uddannelse og øvelser udvikler styrelsen samfundets beredskab og krisestyringsevner i samarbejde med myndigheder, virksomheder og borgere.
Beredskabsstyrelsen har knap 500 ansatte ved seks operative centre fordelt i hele landet, hovedsædet i Birkerød, Beredskabsstyrelsen Teknisk Skole i Tinglev, kursuscenter i Snekkersten samt Kemisk Beredskab i København
Beredskabsstyrelsen er en myndighed under Forsvarsministeriet.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Fredensborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Beredskabsstyrelsen, Datavej 16, 3460 Birkerød
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=184874&DepartmentId=18963&MediaId=4695&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5887755