BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi har brug for dig og din stærke faglighed i tandplejen i Fredensborg Kommune til en fast fuldtidsstilling. Vi søger dig, der brænder for at arbejde med børn og unge i et meningsfyldt job med sundhedsfremme og forebyggelse som vision.
Fredensborg Tandpleje er en moderne tandpleje fordelt på to klinikker i henholdsvis Kokkedal og Humlebæk, begge klinikker er lokaliseret tæt på motorvejen henholdsvis 30 og 36 km. fra Københavns centrum.
Vi servicerer ca. 10.400 børn og unge mellem 0-21. år og ca. 130 borgere i omsorgstandplejen. På nuværende tidspunkt er ca. 20 borgere visiteret til socialtandplejen og patienterne behandles på en af de to klinikker. Tandreguleringen varetages i et fælles tandreguleringscenter i Helsingør Kommune.
I Tandplejen er vi 25 dygtige og engagerede kollegaer. Vi bruger tid på daglig sparring både med de to daglige klinikledere, men også mellem de øvrige medarbejdere. Vi har medarbejdere med mange års erfaring fra kommunal tandpleje, men også yngre medarbejdere. Vi bruger hinanden til læring og sparring, og vi tilstræber, at vi udvikler os sammen.
Vi arbejder i teams med en høj grad af selvstændighed og med stor indflydelse på egen hverdag. Vi arbejder med høj faglig kvalitet og i et samarbejde med alle faggrupper. Faglig sparring og vidensdeling, vores trivsel og udvikling er højt prioriteret hos os.
Arbejdet vil fortrinsvis være behandling af børn og unge 0-21. år.
Moderne klinikker med tidssvarende udstyr indenfor kirurgi, endodonti, røntgen (Visiquick) og patientjournaler (SolteqTand).
Om dig:
Du er en omhyggelig og rutineret tandlæge, som går på arbejde for at gøre en forskel for tandsundheden blandt børn og unge. Det er vigtigt, at du både kan arbejde selvstændigt, men også indgå i teams og har lyst til at bidrage til et godt arbejdsmiljø.
At du har en anerkendende tilgang til børn og unge, og også deres forældre.
At du har lyst til at bidrage til Tandplejens fortsatte udvikling, herunder deltager aktivt i sparring, tværfagligt arbejde og vidensdeling.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Lønnen vil blive fastsat efter dine kvalifikationer.
Ansøgning:
Ansøgningsfrist: d. 18.2.24 kl. 23.59
Samtaler afholdes onsdag d. 21.2.24
Tiltrædelse d. 1.4.24. Pga. påske vil din første arbejdsdag være d. 2.4.24.
Ansøgningen vedhæftes eksamensbevis, CV og andre relevante bilag. Ønsker du færre dage end fuld tid, hører vi også meget gerne fra dig.
Hvis du kommer i betragtning til stillingen, vil der blive indhentet reference fra tidligere ansættelse ligesom at vi indhenter børne- og offentlig straffeattest.
For yderligere oplysninger om stillingerne kan Distriktstandlæge Simon Østerbye Rimdal kontaktes på tlf. 70807547 eller overtandlæge Pernille Koch på tlf. 29648034.
Læs mere om Tandplejen på https://www.fredensborg.dk/borger/sundhed-og-forebyggelse/tandplejen
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Fredensborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Fredensborg Kommune, Holmegårdsvej 102, 2980 Kokkedal
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5984496