Student søges til Nationalt ID-center

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at arbejde i et fagligt stærkt miljø på et spændende område med politisk bevågenhed? Vil du bidrage til at afsløre identitetssvindel og dokumentfalsk? Så er du måske vores nye student i Nationalt ID-center.

Lidt om alt det vi tilbyder
Nationalt ID-center (NIDC) er et uafhængigt kompetencecenter, hvis formål er at styrke sikkerheds- og kontrolindsatsen på udlændingeområdet. Nationalt ID-center er organisatorisk en del af Hjemrejsestyrelsen, som er en styrelse under Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Vores primære opgave er at yde rådgivning og bistand til danske myndigheder i forhold til spørgsmål om fastlæggelse og kontrol af udlændinges identitet. NIDC har derfor bl.a. et biometri-team, som består af ansigtssammenlignings- og fingeraftrykseksperter, et kursusteam, der underviser danske myndigheder i identitetskontrol, et ISO-akkrediteret dokumentteknisk laboratorium, som på ekspertniveau kan ægthedsvurdere pas, ID-kort, vielsesattester etc. Dertil indhenter centerets analytikere information om dokumenter og identitet fra oprindelseslandene bl.a. via fact finding-missioner.

Du får 34 engagerede kollegaer med forskellig uddannelsesmæssig baggrund. Vi er kendetegnet ved at være et fællesskab, hvor fagligheden er i højsædet. Vores hverdag er præget af et godt samspil på tværs af fagligheder, vi har et socialt stærkt miljø, og vores omgangstone er uformel.

Du kan læse mere om NIDC her.

Vores forventninger til dig
Som student i NIDC bliver du ansat i en stilling, hvor du skal hjælpe med at få tingene til at gå op i en højere enhed i en hverdag, der rent opgavemæssigt spænder meget bredt. Dine primære opgaver vil være at understøtte og følge op på centerets interne processer gennem bl.a. oprettelse og journalisering af dokumenttekniske sager samt udarbejdelse af fagrelevante statistikker mv. Herudover kommer du også til at bistå med både lettere sagsbehandling i form af fx informationsindhentning, og med mere praktiske opgaver som forberedelse til kursusvirksomhed, klargøring af udstyr samt opbygning og vedligehold af centerets databaser mv.

Vi forestiller os, at du er i gang med en relevant akademisk uddannelse. Dette kan være inden for både humaniora, samfundsvidenskab og naturvidenskab. Du har som minimum bestået 1. år samt har mere end ét år tilbage af dit studie.

Vi forventer, at du:

  • Er proaktiv, problemløsende og procesorienteret, fordi hver dag i centeret byder på nye – og til tider uventede – opgaver
  • Arbejder systematisk, struktureret og selvstændigt, fordi det er vitalt for centerets arbejde, at vores datagrundlag og processer til stadighed har en høj kvalitet
  • Er arbejdsom, fleksibel og omhyggelig, fordi centeret løbende udvikler sig i forhold til både opgavetyper og -mængder
  • Er udadvendt, stabil og god til at bevare overblikket i pressede situationer, fordi vi har en travl hverdag med mange bolde i luften
Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring med:

  • At arbejde i en offentlig myndighed
  • Administrativt arbejde, herunder gerne databasearbejde
Yderligere information
Du ansættes i Udlændinge- og Integrationsministeriets koncern efter OAO-S-Fællesoverenskomsten og relevant organisation. Du arbejder 15 timer om ugen, og du skal dokumentere, at du er aktiv studerende og indskrevet ved en højere læreanstalt under hele din ansættelse.

NIDC har kontor på Birkerød Kongevej 2, 3460 Birkerød.

Du skal opnå sikkerhedsgodkendelse til ”HEMMELIGT” for at arbejde i denne stilling, og opretholde denne under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her

Har du spørgsmål i øvrigt, er du velkommen til at kontakte souschef for NIDC, Kristian Skovsted, på telefonnummer 6198 3905 eller på e-mail ks@nidc.dk.

Søg stillingen
Klik på knappen i højre side og upload din ansøgning, eksamensbevis mv. senest mandag den 21. august 2023.

Vi forventer at holde samtaler fredag den 25. august 2023.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Fredensborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Hjemrejsestyrelsen, Birkerød Kongevej 2, 3460 Birkerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=170491&DepartmentId=9929&MediaId=3260&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5864876

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet