BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at sætte dit præg på udviklingen af Fredensborg Kommune? Vi søger en strategisk konsulent, som kan løfte strategiske opgaver på tværs af organisationen. Hvis du samtidig er en stærk facilitator på processer og samarbejde, er det måske dig, vi leder efter.
Fredensborg Kommune er kendt som en ambitiøs og bæredygtig arbejdsplads med fokus på udvikling. Der er mange spændende opgaver at tage fat på - f.eks. implementering af reformer fra Folketinget, understøttelse af en attraktiv og bæredygtig arbejdsplads, og støtte til ledere i driftsorganisationen med konkrete ledelsesudfordringer.
Du bliver en del af vores selvstyrende team
Du bliver en del af et selvstyrende team på 12 konsulenter under Center for Politik og Organisation. Teamet arbejder med en bred vifte af opgaver inden for HR, strategi og kommunikation. I det selvstyrende team har vi stor indflydelse på, hvordan vi løser vores opgaver, og hvordan teamet udvikler sig. Samtidig praktiserer vi en høj grad af selvledelse, hvilket skaber fleksibilitet og ansvar for både opgaver og teamets retning.
Vi er fire konsulenter, som arbejder tættere sammen omkring strategi, ledelse og organisationsudvikling. Vi er selvtilrettelæggende og har et stærkt fagligt fællesskab, hvor vi trækker på hinandens erfaringer og kompetencer - ofte i den indledende fase, hvor opgaverne skal rammesættes.
Din rolle som strategisk konsulent
I rollen som strategisk konsulent vil du arbejde med en bred portefølje af spændende og udfordrende opgaver, der styrker organisationen som helhed. Du vil være med til at drive vigtige projekter og processer, der skaber konkret værdi for både ledelse og medarbejdere. Det kan være opgaver som kommer fra byrådet eller direktion men også direkte fra organisationens ledere, som efterspørger hjælp og sparring. Det vil sige at dine roller kan variere fra tovholder, koordinator, rådgiver til facilitator for workshops og udviklingsprocesser i ledergrupper og nøglepersoner.
Flere af dine opgaver vil være komplekse og kræve både strategisk overblik og evnen til at skabe involverende løsninger i samarbejde med organisationen. Derudover indebærer stillingen også udarbejdelse af notater og sager til direktionen og fagudvalg. Derfor er det vigtigt, at du har stærke skriftlige formidlingsevner.
Selvom du ofte arbejder selvstændigt ude i organisationen, er der altid mulighed for kvalificeret sparring.
Eksempler på opgaver:
- Lokale- og kapacitetsanalyse på ældre- og forebyggelsesområdet, hvor du indgår i en projektgruppe med fokus på anbefalinger til budgetforhandlinger. Dette arbejde sker i tæt kobling til implementering af den nye ældrelov og sundhedsreformen.
- Tovholder på at styre og drive politiske initiativer fra budgetforlig
- Tæt samarbejde med og understøttelse af direktionen og chefgruppen i det strategiske arbejde, herunder drift af Chefforum, der er et mødested for direktionen og centerchefer.
- Understøtte chefer og ledere med implementeringsopgaver samt ledelses- og organisationsudvikling.
- Udvikling af ledelse i kommunen, herunder nytænkning af lederevalueringer og revision af "Det bæredygtige ledelsesgrundlag."
Dine faglige og personlige kompetencer
Vi søger en kandidat med en lang videregående uddannelse og solid erfaring fra en politisk styret organisation. Du evner at være i forskellige professionelle konsulentroller og motiveres i at hjælpe andre med at skabe resultater.
Vi lægger vægt på, at du:
- Har erfaring med at drive komplekse og tværgående projekter og opgaver
- Er en dygtig facilitator der kan stå i det komplekse og som formår at involvere interessenter og skabe engagement, samarbejde og følgeskab omkring opgaver – også når de ændrer sig undervejs.
- Har erfaring med ledelsesudvikling og udviklingsprocesser i en større organisation samt planlægning og gennemførelse af seminarer for ledergrupper.
- Du arbejder analytisk og struktureret med dine opgaver. Samtidig har du en arbejdsform, hvor du er involverende, nytænkende og kreativ sammen med dem, du skal løse opgaverne med.
Vi sørger for en grundig introduktion
Vi tilbyder en grundig introduktion til vores organisation, opgaver og relationer. Du vil få en personlig buddy og løbende sparring for at sikre en god start i rollen.
Vi prioriterer faglig udvikling gennem deltagelse i konferencer, kurser og uddannelse, da vores egen udvikling er afgørende for at kunne understøtte organisationen bedst muligt.
I Fredensborg Kommune har vi flere personalegoder, fx en medarbejder- og kunstforening, sundhedsordning, DHL-stafet og en god kantine, hvor du også kan købe mad med hjem. Derudover kan du benytte elcykler og -biler til møder rundt omkring i kommunen. Du kan i øvrigt læse mere om Fredensborg Kommune på vores intranet hosfrede.dk.
Praktisk information
Stillingen er på fuldtid og tiltrædelse er den 1. maj 2025. Det er en fordel, hvis du har kørekort, da du vil have opgaver forskellige steder i kommunen.
Løn og ansættelsesvilkår aftales efter gældende overenskomst og baseres på dine kompetencer og erfaring.
Rådhuset er lukket om fredagen, så her arbejder vi enten hjemmefra eller til møder uden for huset. Arbejdstiden er som udgangspunkt til kl. 18 om mandagen, og til gengæld har vi fri kl. 13 om fredagen. Der er gode muligheder for fleksibilitet i hverdagen og mulighed for at arbejde hjemmefra.
Hvis du vil høre mere om stillingen, kan du kontakte centerchef Charlotte Mandøe på telefon 24 63 65 85 eller e-mail chma@fredensborg.dk.
Ansøgningsfristen er 4. marts kl. 12.00.
Vi holder første samtalerunde den 18. marts og anden runde den 25. marts. Som en del af rekrutteringsprocessen får du en case.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Fredensborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Fredensborg Kommune, Egevangen, 2980 Kokkedal
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-03-2025; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/4916f5b8-e35b-4577-b5b1-ceabf503c104