SSP-konsulent og koordinator søges til kriminalpræventiv indsats for unge

dato

Vil du være med til at styrke den kriminalpræventive indsats for børn og unge mellem 10-25 år, og samtidig sikre retning, kvalitet og sammenhæng i SSP-arbejdet?
Vi søger en SSP-konsulent med koordinatorfunktion, der både kan arbejde strategisk og med unge forløb.

Om stillingen
Du får en central rolle i udviklingen og koordineringen af SSP‑indsatsen for unge i alderen 10–25 år. En vigtig del af opgaven bliver at bidrage til fortsat øget sammenhængskraft mellem SSP og øvrige ungeindsatser i kommunen, så vi arbejder i samme retning og med fælles løsninger. Samtidig vil du have egne forløb med unge mellem 18–25 år, hvor du arbejder tæt med den unge og relevante samarbejdspartnere. Du bliver en nøgleperson i at sikre fremdrift, kvalitet og sammenhæng i det tværfaglige arbejde. Du indgår i tæt samarbejde med politi, skoler, børne- og voksenområdet, socialpsykiatrien samt eksterne aktører.

Dine opgaver

  • Udvikle, planlægge og sikre fremdrift i SSP-indsatsen og på teammøder
  • Udarbejde og implementere strategi samt sikre løbende tilpasning sammen med ledelsen
  • Faglig sparring til kollegaer
  • Koordinere og følge op på indsatser i forbindelse med §115-møder
  • Indgå aktivt i SSP-samarbejdet i Kreds Nordsjælland
  • Styrke og koordinere det tværfaglige samarbejde med interne og eksterne aktører
  • Sikre struktur, kvalitet og ensartede administrative arbejdsgange, herunder journalføring og opfølgning
  • Koordinere indsats i akutte sager og følge op på aftaler
  • Varetage individuelle forløb med unge (18-25 år)
  • Udvikle og afholde oplæg for skoler, samarbejdspartner og forældre

Vi forventer, at du:
  • Har en relevant socialfaglig baggrund, fx som pædagog, politibetjent eller kriminolog
  • Har erfaring med SSP-arbejde eller anden tværfaglig kriminalpræventiv indsats
  • Kan tænke strategisk og arbejde praksisnært – og formår at omsætte retning til handling, også når situationer kræver hurtig og koordineret indsats
  • Har stærke relationskompetencer og erfaring med unge samt gerne gadeplansarbejde
  • Arbejder struktureret, kommunikerer tydeligt og formår at skabe tillidsfuldt samarbejde på tværs
  • Har kørekort

Vi tilbyder
  • En nøgleposition, hvor du sætter retning og præger udviklingen af SSP-samarbejdet
  • Et engageret tværfagligt fællesskab i den Kommunale Ungeindsats, hvor samarbejde og fælles løsninger er i fokus
  • Gode muligheder for faglig udvikling, sparring og indflydelse på egen praksis
  • En alsidig hverdag tæt på unge, hvor du gør en konkret forskel
  • Fleksible arbejdstider med høj grad af selvstændighed og mulighed for at tilrettelægge din egen arbejdsdag
  • Stillingen indebærer lejlighedsvist aftenarbejde, som en naturlig del af at være tæt på unge og samarbejdspartnere
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er normeret til 37 timer og aflønnes efter gældende overenskomst og principperne i ny løn. Du er ansat i Center for Job og Uddannelse, tilknyttet Den Kommunale Ungeindsats i afdelingen Job & Udvikling

Kontaktpersoner
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Charlotte Hoegh på tlf. 22 24 98 43

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Fredensborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Job og Kompetence, Egevangen, 2980 Kokkedal

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-06-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/7186bffa-a4a0-46a3-a1b7-ea9e7818a3cb

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet