Socialrådgivere søges til socialfagligt team med fokus på meningsfuldt liv.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Hvis du vil være en del af et socialfagligt team, hvor der hersker et stort fagligt engagement krydret med kollegialt sammenhold, læser du det rette opslag. Sammen med dig, vil vi arbejde for at mennesker med handicap og sociale udfordringer tilbydes den rette hjælp, gennem relevante indsatser, fordi alle har ret til et meningsfuldt liv.

Kort om organiseringen
Voksenteamet arbejder med voksne borgere, der har komplekse handicaps, psykiske lidelser og sociale udfordringer. Vi arbejder alle ud fra en rehabiliterende og løsningsfokuseret tilgang, i kombination med VUM 2.0, som skabelon for vores sagsbehandling. 

Her i sommeren 2024 har vi implementere en ny team-struktur, således at vi i højere grad bliver fælles om at løfte de forskellige opgaver i teamet, samtidig med at alle får større mulighed for at bringe egne ressourcer og interesser i spil. Vi tror på at vi i fællesskab kan udvikle os, både fagligt, som menneske og som kollega.

Vi søger specifikt efter nye kolleger til følgende to teams:

  • Team 1 varetager sagsbehandling og opfølgning vedr. socialpædagogisk støtte (§85 + §85a), midlertidige botilbud (§107) samt krisecenter og herberg (§§109 + 110).
  • Team 2 varetager sagsbehandling og opfølgning vedr. beskyttet beskæftigelse (SEL §103), samværs- og aktivitetstilbud (SEL §104) samt længerevarende botilbud (SEL §108 og ABL §105/85).

Dine primære funktioner vil være at 

  • yde rådgivning og vejledning, særligt indenfor eget team, men også mere generelt
  • behandle ansøgninger om støtte, herunder udrede borgers støttebehov og udarbejde faglige vurderinger 
  • indstille til visitation og videreformidle afgørelserne deraf
  • kommunikere mundtligt og skriftligt med borger, pårørende og samarbejdspartnere 
  • sørge for koordinering og opfølgning på igangværende indsatser, både internt i kommunen og eksternt

Hos os får du lige det mere

Du kan glæde dig til at blive en del af et fagligt anerkendende fællesskab med plads til personlig og faglig udvikling. Vi sørger for et introduktionsprogram, med en faglig mentor og kollega-buddy, og hvor vi tager afsæt i dine nærmeste udviklingszoner. Alle dine kommende kolleger står klar med faglig sparring, ligesom du vil få glæde af samarbejdet med centerets konsulenter samt modtage ekstern supervision. 

Du kan se frem til en hverdag med afvekslende opgaver i et socialfagligt spændende og udfordrende job, hvor du får hjælp til at prioritere i dine opgaver og blive klædt på til næste skridt i din nærmeste udviklingszone. 
Skal du have privat- og arbejdsliv til at gå op, så tilbyder vi også fleksibel arbejdstid med mulighed for hjemmearbejde 1-2 dage ugentligt (rådhuset er lukket fredage, hvor alle arbejder hjemmefra). 

Vi vægter et tæt og uhøjtideligt kollegaskab, bl.a. i form af ugentlige fællesmorgenmad og kagepause og vores frokostpauser foregår samlet med plads til hyggelige ikke-faglige snakke.

Dine kvalifikationer

  • du er uddannet socialrådgiver (eller lige ved at være det), socialformidler eller har anden relevant socialfaglig baggrund
  • du er en stærk kommunikator, skriftligt og mundtligt, i forhold til borgere, pårørende og samarbejdsrelationer
  • du har en anerkendende tilgang til borgerne, samtidig med at du formår at varetage rollen som myndighedsforvalter
  • du er fagligt engageret og pligtopfyldende
  • du kan samarbejde konstruktivt med mange forskellige mennesker i forskellige arenaer
  • du deler din viden og bidrager til fællesskabet, fagligt og socialt

En del af opgaverne, i begge teams, vil være forbundet med kørsel, hvorfor kørekort vil være en fordel, men ikke et krav.

Din kommende arbejdsplads

Din kommende arbejdsplads er fysisk placeret på Fredensborg Rådhus i Kokkedal, tæt på motorvej og offentlige trafikforbindelser og gratis parkering samt mulighed for ladning af el-bil tæt på. Rådhuset råder over flere el-biler der kan benyttes til tjenestelig kørsel i lokal- og nærområdet og byder derudover på en skøn kantine med en sund og varieret buffet, motionsrum, gratis medarbejderklub samt diverse tilbud- og rabatordninger. 

Løn og ansættelsesforhold

Begge stillinger er på 37 timer ugentligt, med ansættelse den 1. oktober 2024 eller snarest derefter.

Hvis du er den helt rette kandidat, er vi også åbne for deltidsansættelse.

Løn og ansættelsesvilkår forhandles iht. gældende overenskomst og med udgangspunkt i principperne om Ny Løn. Ved tilbud om ansættelse vil der blive indhentet reference samt straffeattest.


Hvis du stadig læser med og kan se dig selv i jobbet, ser vi frem til at læse din ansøgning!

I din ansøgning må du meget gerne angive hvilket team du tænker vil matche dig bedst.


Vil du vide mere?

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte faglig koordinator Michelle Løwe på 61 13 50 48 eller myndighedsleder Mette Meyer mobil på 21 59 51 27.


Ansøgningsfrist

Torsdag den 23. august 2024. 

Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag den 26. august på Fredensborg Rådhus.

 

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Fredensborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Fredensborg Kommune, Egevangen 3B, 2980 Kokkedal

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6094109

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet