Sagsbehandler til sygedagpengeområdet (jobafklaring)

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Sagsbehandler til sygedagpengeområdet (jobafklaring) 

Er du interesseret i beskæftigelsesområdet, i mennesker og i samarbejde?

Vi har brug for en sagsbehandler, der kan hjælpe sygemeldte borgere med at fastholde eller genskabe kontakten til arbejdsmarkedet. Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være: 

  • at tale med borgere, arbejdsgivere og samarbejdspartnere
  • at støtte borgernes tilbagevenden til beskæftigelse 
  • at vurdere uarbejdsdygtigheden - både den smalle, den brede og den stationære
  • at sætte indsatser i værk og følge op på udviklingen
  • at forberede sager til rehabiliteringsteammøde.

Om os 

Vores jobcenter er kendetegnet ved et godt internt samarbejde. Vi har vores egne beskæftigelsesrettede tilbud, der klarer alt fra stresshåndtering til at hjælpe borgerne med at finde en ny vej. Vi har også egen virksomhedsservice, der klarer alt fra praktikker til masserekrutteringer. Vi vægter desuden det tværfaglige samarbejde med socialområdet, familieområdet og sundhedsområdet højt.

Du bliver en del af Job & Helbred, som arbejder med sygedagpenge, jobafklaringsforløb og fleksjob. Du vil få oplæring af din sidemand tilpasset dit behov. Vores faglige koordinator står for individuel sparring og fælles læring. Og så står vi alle sammen for at være hinandens gode arbejdsmiljø.

Vores sagsbehandlingssystem er Fasit. 

Din profil

  • Du er uddannet socialrådgiver eller socialformidler - eller har erfaring inden for beskæftigelsesområdet.
  • Du har måske i forvejen kendskab til lov om sygedagpenge og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - eller anden lovgivning om job og helbred. 
  • Du trives med at være i kontakt med borgere og arbejdsgivere.
  • Du skriver letlæseligt og forståeligt.
  • Du tager ansvar for, at vi har det godt med hinanden både fagligt og socialt.

Vi tilbyder bl.a.:

  • 37 timers arbejdsuge 
  • fleksibel arbejdstid
  • mulighed for hjemmearbejde 
  • hjemmearbejde hver fredag
  • kantineordning
  • motionsrum.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse. 

Arbejdssted

Vi arbejder på Fredensborg Rådhus, som ligger i Kokkedal tæt på Helsingør-motorvejen og offentlig transport. Vi sidder i storrum. 

Ansøgningsfrist og forløb

Senest torsdag den 29. februar 2024 kl. 12. Vi indkalder løbende til samtaler og holder dem senest i uge 10 og 11. 

Kontaktpersoner

Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte faglig koordinator Christina Holm på tlf. 24 44 40 99 eller teamleder Bente Fromm på tlf. 20 13 94 29. Vi arbejder begge i Job & Helbred.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Fredensborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Fredensborg Kommune, Egevangen 3B, 2980 Kokkedal

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 29-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5987700

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet