BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Voksenteamet søger en socialrådgiver/socialformidler til en fast stilling på 37 timer.
Vi er fysisk placeret på Fredensborg Rådhus i Kokkedal, tæt på motorvejsafkørsel. Derudover er der gode forbindelser med offentlig transport med bus og tog bl.a. til København på 20-25 min. eller Helsingør på 20 min.
Du vil blive en del af et team bestående af 10 rådgivere og en myndighedsleder; et team med et stort fagligt engagement og med et godt kollegialt sammenhold og samspil.
I teamet arbejder vi målrettet med at opbygge ensartet systematik i sagsbehandlingen samt sikre en korrekt og lovmedholdelig sagsbehandling, på et fagligt grundlag
Vi har skruet op for den faglige sparring på flere fronter, for at understøtte og udvikle det faglige grundlag i teamet, gennem et tæt samarbejde med vores juridiske- og socialfaglige konsulent.
Organisering
Teamet arbejder med voksne borgere 18+, der har komplekse handicaps, psykiske lidelser og sociale udfordringer, med udspring i en rehabiliterende og løsningsfokuseret tilgang.
Alle rådgiverne sagsbehandler bredt indenfor både psykiatri- og handicapområdet, herunder sagsbehandling vedr. socialpædagogisk støtte (§85), midlertidige botilbud (§107), længerevarende botilbud (§108 + ABL 105/85), beskyttet beskæftigelse (§103), aktivitets- og samværstilbud (§104) og ledsagerordninger (§§97 og 98).
Teamet er derudover organiseret således at hver rådgiver har opgaver i mindre speciale, indenfor krisecentre/herberger (§§109/110), unge-voksne med et ben i KUI (18-25 år), Åben Rådgivning (§82a+b), rehabiliteringsteam og BPA/merudgifter (§§95/96 og 100).
Arbejdsopgaver
Dine primære opgaver vil være at vejlede og sagsbehandle indenfor Servicelovens voksenområde, herunder udrede og sagsvurdere via VUM 2.0, træffe afgørelse efter forudgående indstilling til visitationsfora samt sørge for koordinering og opfølgning på igangværende indsatser, både internt i kommunen og eksternt.
Vi ønsker en kollega der:
- Er fagligt engageret og nysgerrig
- Er pligtopfyldende
- Er ansvarsfuld og loyal overfor kolleger og arbejdsplads
- Kan samarbejde med mange forskellige mennesker i forskellige arenaer
- Deler sin viden og bidrager med sparring
- Har lyst til at bidrage og være del af det sociale fællesskab
- Er positiv indstillet for ændringer, da vi er en politisk styret organisation
Faglige kvalifikationer
- Du er uddannet socialrådgiver eller socialformidler
- Det vil være en fordel hvis du har erfaring med myndighedsarbejdet, erfaring med målgruppen ’voksne i udsatte positioner’ eller er bekendt med lovgivningen på området
Vi tilbyder:
- Et grundigt og individuelt tilpasset introduktionsprogram med kollegial mentorordning
- Et givende fagligt fællesskab med kompetente og engagerede kollegaer
- Daglig sparring med kollegaer, konsulenter og myndighedsleder
- Ekstern supervision
- Fleksibel arbejdstid og mulighed for hjemmearbejde
- En lækker kantine med frokostordning
- Diverse andre medarbejdertilbud og rabatordninger, herunder et motionsrum (både individuelt eller hold), en feriefond, gratis deltagelse i personaleforening mv.
- Der stilles desuden mobiltelefon, iPad, høretelefoner og bærbar computer til rådighed i arbejdstiden samt el-biler i forbindelse med møder udenfor Rådhuset
Voksenteamet er organiseret under Center for Psykiatri og Handicap, og hele teamet sidder på stort fælles kontor i umiddelbar tilknytning til ledelsen og konsulentfunktionerne.
I centret prioriterer vi også et givende og uformelt arbejdsfællesskab og sammenhold, hvilket bl.a. understøttes af fælles morgenmad i centret 1 gang om måneden samt ugentlig kageordning.
Vil du vide mere:
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte socialrådgiver Emilie Aagaard på mobil 21 66 61 19 eller Myndighedsleder Mette Meyer på mobil 21 59 51 27.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen er på 37 timer ugentligt, men vi er åbne for deltidsansættelse for den rette kandidat.
Løn og ansættelsesvilkår forhandles iht. gældende overenskomst og dine kompetencer og erfaring.
Ansøgningsfrist: Torsdag den 19. oktober 2023.
Vi vurderer de indkomne ansøgninger løbende og indkalder til samtale efter ansøgningsfristens udløb.
Ansættelsessamtaler: Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag den 24. oktober på Fredensborg Rådhus.
Vi glæder os til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Fredensborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Fredensborg Kommune, Egevangen 3B, 2980 Kokkedal
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5921418