BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Fredensborg Kommune har høje ambitioner med udvikling af vores kommunale bygninger og arealer. Vi søger derfor en knivskarp projektleder, som kan drible med mange bolde i luften på samme tid.
Stillingen ligger i Team Byggeri, der varetager kommunens større og komplekse nybyggerier og renoveringsopgaver.
I stillingen vil du som bygherre komme til at arbejde med alt fra styring af kommunens store byggeprojekter til komplekse drifts- og renoveringsopgaver.
For stillingen gælder, at der er tale om komplekse opgaver, som er tværgående i organisationen og som kræver stærke kompetencer inden for strategisk projektledelse, kreativitet, gode samarbejdsevner og et byggefagligt overblik.
Sæt dit præg på kommunens byggerier
Som projektleder får du bl.a. ansvar for at planlægge og udføre større drifts- og renoveringsopgaver og nybyggeri. Dette gør du i tæt samarbejde med kollegaer i Center for Ejendomme og i de øvrige centre. Du får rollen som kommunens bygherrerepræsentant og står for følgende overordnede opgaver:
- Ansvar for planlægning og udførelse, herunder inddragelse af brugerne
- Selvstændig varetagelse af bygherrefunktionen ved større byggeopgaver herunder styring af rådgivere og entreprenører, samt ansvarlig for overholdelse af tid, økonomi og kvalitet
- Kontraktstyring og koordinering af rådgivere
- Sikre relevante godkendelser i styregruppe og relevante politiske fagudvalg
- Byggeteknisk repræsentant ved større tværorganisatoriske projekter
- Ansvar for at gennemføre udbud i byggeriets forskellige faser.
Du bliver en del af et stærkt team
Du kan se frem til at blive en del af Team Byggeri. Vi er 6 medarbejdere med forskellige byggefaglige baggrunde. Samtidig bliver du også en del af et større center med kolleger, der beskæftiger sig med drift, vedligehold, energistyring og meget mere. Dine opgaver vil både være større renoveringsopgaver f.eks. tagrenoveringer og opførelse af en ny daginstitution.
På rådhuset i Kokkedal er hele kommunens administration samlet, og du har derfor dine kolleger fra andre fagcentre tæt på. Vi tror på, at de bedste resultater skabes i samarbejde og med blik for forskellige faglige vinkler.
Erfaren projektleder med ambitioner for morgendagens kommunale byggerier
- Du har solid erfaring som projektleder af større, komplekse nybyggerier og renoveringsprojekter – gerne med en baggrund som bygningskonstruktør, arkitekt, ingeniør eller tilsvarende.
- Du skal som projektleder selvstændigt kunne drive et projekt i alle dets faser. Det er vigtigt, at du formår at bevare det store overblik samtidig med, at du har sans for detaljerne.
- Du har erfaring fra en politisk ledet organisation og med projektledelse inden for det offentlige, hvor projekterne har politisk bevågenhed.
- Du har gode samarbejdsevner og navigerer let på kryds og tværs af organisationen.
- Det er en fordel, hvis du har erfaring med institutionsbyggeri og bæredygtighed i byggerier.
- Du har kørekort og gode it-kompetencer
Vi tilbyder
- Et attraktivt, udfordrende, selvstændigt og vedkommende job med plads til udvikling og nytænkning i opgavevaretagelsen
- Fleksibel arbejdstid
- Mulighed for hjemmearbejde, herunder hjemmearbejde hver fredag
- Fantastisk kantine
- Sundhedsordning
- Mulighed for at være med hvor det sker
- Ca. 44 kompetente kollegaer i vores center, som har ansvar for drift, vedligehold, bygherre rådgivning, projektledelse, energistyring og meget mere
Vi har fast arbejdsplads på Rådhuset i Kokkedal- som ligger tæt på motorvejen, - men vi skal dagligt ud til vores bygninger, som ligger i hele kommunen. Til det har vi elbiler til rådighed – så det er vigtigt, at du har kørekort.
Vil du vide mere?
Så kontakt endelig teamleder Charlotte Blaksted på tlf. 21 54 30 01 eller Projektleder Svens Roald Jensen på tlf. 51 14 59 24.
Vi glæder os meget til at modtage din ansøgning med bilag senest den 27. februar 2024.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler torsdag d. 29. februar 2024.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Fredensborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Fredensborg Kommune, Egevangen 3B, 2980 Kokkedal
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5986931