Passioneret ernæringsassistent til bæredygtigt plejehjemskøkken hos Lystholm

dato

Ernæringsassistent til Mad & Måltider på Lystholm Plejehjem
”Dine kolleger er erfarne madhåndværkere med noget på hjerte! Vi producere god, varieret og ernæringsrigtig mad og måltider til vores borgere. Vi arbejder med bæredygtig produktion og har reduceret vores CO2-udledning med 30% i 2024.
Næste år indgår vi i et tæt samarbejde med Meyers Madhus om ”Økologi og Madglæde”. Så vil du være med til at præge vores organisation og arbejde i et fællesskab, hvor medarbejdere har medindflydelse i hverdagen, så står kollegerne klar til at bakke op om dig” fortæller Pia Bech, leder af Mad & Måltider.

Mad & Måltiders køkkener
er velfungerende arbejdspladser. Vi består af køkkenerne på henholdsvis Plejehjemmene Lystholm, Skovgården og Øresundshjemmet. Vi er samlet ca. 45 kolleger i organisationen.
Vi arbejder sammen for et stærkt fællesskab, høj faglighed, en stærk passion for madhåndværk og ernæring. Personalet i de tre køkkener er et fælles team, der jævnligt mødes til både faglige og sociale arrangementer på tværs af køkkenerne. Og er der brug for hjælp et sted, træder en kollega fra et andet køkken til.

Vores værdier
bidrager med forskellige fagligheder og en stærk passion for udviklingen af Mad & Måltider med fokus på kultur og teamånd. Vores fokus er på vores værdier om frisklavet mad, følge vores dogmer om sæson markører og overholde de politiske mål for økologi på 60% samt en samlet CO2-reduktion på 40% med udgangen af 2025.

I Skovgårdens køkken producerer vi dagligt alle måltider og bagværk til husets beboere, træningsgæster, daghjem/-centre samt Café gæster i alt ca. 120 portioner dagligt.
Arbejdstidsrummet ligger mellem kl. 7.00 – 15.00 dog med senvagt, hver 6. uger i hverdagene fra kl. 12.00 -. 19.00. Weekendarbejde kan forekomme hver 6. uge.

På Lystholm arbejder vi med køleproduktion krydret med dagligt smørrebrød og bagværk. Vi producerer ca. 500 portioner daglige måltider til vores hjemmeboende borgere, 4 plejehjem samt husets beboere og Café gæster.
Arbejdstidsrummet ligger mellem kl. 7.30 – 15.00 mandag til fredag. Ingen weekendarbejde.

Vi tænker i innovative løsninger og går meget op i at undgå madspild. Vi sørger for, at der er en skuetallerken for at få en god sensorisk introduktion af retten samt tilbehør. Vi arbejder i åbne køkkener og betjener caféernes kunder undervejs.

Medarbejdere udtaler
”Som nyansat følte jeg mig hjemme med det sammen blandt mine nye kolleger. Jeg oplevede hurtigt, at der var mulighed for selv at kunne bidrage med egen erfaring og samtidig modtage erfaring” fortæller ernæringsassistent Mirvat.

”Det jeg sætter pris på, er det samarbejde jeg har med mine kolleger, på tværs af organisationen og ledelsen, hvor alle føler sig hørt” fortæller tillidsrepræsentant Trine.

Medbestemmelse
giver arbejdsglæde og derfor får du mulighed for at være med til at skabe en hverdag, hvor du løser opgaverne, så det passer bedst ind i teamet. Tanken er, at alle – i tæt samarbejde – tager større ansvar for dagens opgaver med fokus på vores kerneydelse at lave sund og nærende kost til vores målgruppe - borgerne.
Du vil derfor opleve passioneret afdelingsledere i tæt dialog med teamet med fokus på kvaliteten af vores mad og måltider samt have fællesskabet i højsæde.

Forventninger til dig
er først og fremmest, at du ønsker at indgå i en organisation, hvor vi sætter samarbejde, fællesskab og faglige kompetencer højt for at sikre kvaliteten af vores borgers måltids oplevelse.
I tæt samarbejde med dine kolleger skal du være med til fortsat at sikre udviklingen og implementeringen af nye tiltag, og derfor forventer vi at du;

  • Er en god madhåndværker med en køkkenfaglig uddannelse og med godt håndelag
  • Har en forkærlighed for mad i større gryder
  • Er passioneret til klima – grønne retters udvikling (CO2 reduktion)
  • Er dygtig til tilsmagning, konsistens, udseende, sæson og økologi
  • At du er ansvarlig, tager fat/går forrest og tør bane vejen med dine kolleger
  • Er glad for en travl hverdag med mange bolde i luften samt glad for kontakten til borgerne
  • Kan – både selvstændigt og i samarbejde med teamet – planlægge og udføre dagens mange opgaver

Stor erfaring er ingen nødvendighed, nyuddannede er velkomne til at søge, vi sørger for grundig oplæring i køkkenets arbejdsgange og rutiner.

Hører vi måske fra dig?
Afdelingsleder Eva Konradsen på 23 28 39 36 fra Lystholm eller Afdelingsleder Kristina Lyngevig på 23 84 82 58 fra Skovgården kan kontaktes, hvis du har spørgsmål.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, uddannelsesbevis og dit CV senest fredag d. 17. januar 2025. Vi har 1. ansættelsessamtaler i uge 4 og 2. ansættelsessamtale i uge 5.
Ansættelse gerne senest 1. marts 2025.

Det praktiske
Stillingen er opslået på 37 t/uge men andet kan aftales individuelt.
Løn og ansættelsesvilkår efter overenskomst for Kost- og Ernæringsforbundet.

Fredensborg Kommune er en 100% røgfri arbejdsplads.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Fredensborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Center for Ældre og Forebyggelse, Egevangen, 2980 Kokkedal

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-01-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/c91732f9-45ff-4c6d-8b30-969059a76403

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet