BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kokkedal Skole søger Pædagogisk Assistent/ pædagogmedhjælper til kommende 0. årgang.
Brænder du for at facilitere børnefællesskaber med fokus på læring og leg i skolestarten?
Kokkedal Skole skal være fællesskabets skole. Vi er optagede af at lave en skole båret af og på stærke fællesskaber. En skole hvor både elever og personale oplever at indgå i mange forskellige fællesskaber på tværs af klasser, årgange og aldre. Vi vil være en skole, hvor der er deltagelsesmuligheder for alle, både børn og voksne.
Lyder det som værdier, du kan se dig selv i? Så læs med her!
Kokkedal Skole modtager hvert år elever til 3-4 0. årgangsklasser. Til det kommende år har vi modtaget elever til 4 klasser. Vi har fire uddannede pædagoger, der varetager børnehaveklasselederrollen i hver af de 4 klasser. Derudover har vi tre medhjælpere og mangler dig til den 4. klasse. Her skal du i tæt samarbejde med klassens børnehaveklasseleder varetage den daglige skoledag i 0. klasse. Ud over timerne i skolens åbningstid, vil du have timer svarende til en enkelt eftermiddag i vores SFO.
Personlig profil
Du må gerne være uddannet PAU og/eller have solid erfaring med pædagogisk arbejde. Du kan se dig selv indgå i tæt samarbejde med klassens børnehaveklasseleder, den resterende medarbejderstab på 0. årgang samt SFO-pædagoger. Du skal kunne formidle en god kontakt til både elever og forældre.
Du er desuden engageret, stærk i relationer og en naturlig rollemodel. Du formår at sparre, dele viden og i samarbejde med dit team skabe udvikling i kraft af dine faglige og personlige kompetencer.
Derudover forventer vi, at du blandt andet:
- har et godt kendskab til førskolebørn og indskoling,- gerne overgangen fra børnehave til skolestart.
- har høje ambitioner om udvikling af børns sociale kompetencer samt faglige læring
- er en teamplayer og vil bidrage positivt til det kollegiale forpligtende samarbejde
- er engageret og nysgerrig i forhold til læringsmiljø, der giver alle mulighed for læring og dannelse
Du vil opleve
At blive en del af et dygtigt og ambitiøst pædagog- og lærerfællesskab. Du arbejder sammen med dygtige og søde kollegaer, og du kommer derfor ikke til at stå alene omkring dine opgaver.
Dertil kommer du til en medarbejderstab, der lægger vægt på samvær, humor og fællesskab.
Som medarbejder på Kokkedal Skole vil du blive en del af årgangsteam BH.
Stillingen er på 30 timer, med mulighed for supplerende timer i SFO.
Kokkedal Skole
Vi har et stort fokus på, at der skabes deltagelsesmuligheder for alle, både børn og personale.
Vi har gode fysiske rammer med store og rummelige klasselokaler, veludstyrede faglokaler og indbydende grønne arealer med rige udfoldelsesmuligheder.
Vi har ca. 800 elever fra 0.–9. klasse fordelt på 3-4 spor. Skolen huser desuden to af kommunens specialklasserækker, som er en naturlig del af skolens hverdag. Vi er ca. 100 engagerede medarbejdere. Teamstrukturen og samarbejdet vægtes højt, og alle er tilknyttet et årgangsteam.
Kreativ og evidensbaseret skole
Vores læring er meningsfuld, progressiv og virkelighedsnær – vi er en kreativ skole fuld af initiativ og varme. Vi arbejder bl.a. med talent- og interessegrupper efter både personalets og elevernes interesser og gerne tværfagligt. Vi inddrager aktører fra lokalmiljøet og øver os på at skabe endnu tydeligere bro mellem skole- og fritidsliv.
Yderligere information
Har du spørgsmål til eller lyst til at besøge skolen, kan du kontakte afdelingsleder Mette Foder på 5083 6318 eller Se også http://www.kokkedalskole.dk.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse. Vi indhenter straffe og børneattest.
Stillingen er på fuld tid. Mødedag hver tirsdag til kl. 16:15
Ansættelsessamtaler og tiltrædelse:
Frist for ansøgelse torsdag d. 22-08-2024
Samtaler afholdes mandag d. 26-08-2024
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Fredensborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Fredensborg Kommune, Holmegårdsvej 101-102, 2980 Kokkedal
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6093272