BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Pædagog til vuggestue med hjertet på det rette sted, interesse for pædagogisk idræt og bevægelse, overgangsarbejde og læreplaner søges til vores lille, hyggelige private daginstitution, Jellerød Børnegård
Vil du være med i vores hverdag med idræt, leg og bevægelse?
Jellerød Børnegård er Kokkedals mindste institution, hvor vi værner om, at småt er godt. Vi har plads til 24 vuggestuebørn og 32 børnehavebørn fordelt på fire stuer.
På stuen vil I være to pædagoger og en medhjælper. De ældste vuggestuebørn fra begge stuer danner et par gange om ugen deres egen “storegruppe” med en fast pædagogisk medarbejder. Dette arbejde vil du også blive en del af.
Vi arbejder med ”den nye styrkede læreplan” og værktøjerne “Hjernen og Hjertet”, “Sprogtrappen”, “Sproggaven”, dialogisk læsning og “Fri For Mobberi”.
Herudover arbejder vi altid ud fra vores børnesyn: ”Børn gør det godt, når de kan”.
Om os i Jellerød Børnegård, kan vi fortælle, at:
- vi er nysgerrige, åbne og imødekomne overfor det, vi ikke kender
- vi er empatiske og rækker ud for at favne, hjælpe og støtte hinanden
- vi vægter tryghed og nærhed højt og skaber små børnefællesskaber
- vi giver plads i fællesskabet, og vi giver rum til forskellighed, hvor der tages hensyn til det enkelte individ
- vi har respekt for faglighed, vi træffer beslutninger sammen, vi tilegner os ny viden, og vi deler viden på tværs at personale- og faggrupper
- vi tør at reflektere sammen over vores egen pædagogiske praksis
Vi blev certificeret bevægelsesinstitution i 2023, og vi har siden arbejdet med, hvordan vi får mere bevægelse ind i vores hverdag.
Vi arbejder i fire rum omkring måltidet, styrede aktiviteter, mellemrumstid og legepladsen.
Vi har desuden en køkkenmedarbejder, som sørger for alle børnenes måltider.
Vi søger en vuggestuepædagog, der:
- tør reflektere over egen praksis
- er åben og imødekommende i din tilgang til børn, forældre og kolleger
- er nysgerrig, lyttende og nærværende
- er en holdspiller, der også kan arbejde selvstændigt
- kan tage ansvar for dagens gang i fællesskab med nærmeste kolleger og vuggestueafdelingen
- vil bidrage til et godt og positivt arbejdsmiljø, da det kollegiale fællesskab og det sociale er meget vigtigt for os
Stillingen er på 34 timer/ugen eller mere. Når du har været hos os lidt, har du chancen for at blive uddannet idrætscertificeret pædagog i pædagogisk idræt hos Danmarks Idrætsforbund og VIA University College.
Vi har gennem de seneste år investeret i ny legeplads og nye redskaber, såsom ActiveFloor, til glæde for både børn og voksne. Dette udnytter vi virkelig som idrætsinstitution.
Vi ligger tæt på Kokkedal Station og tæt på skov, vand og strand.
Du er meget velkommen til at kontakte leder Pia Starberg på 60 61 56 45, hvis du vil vide mere om stillingen og Jellerød Børnegård.
Vi håber, du har lyst til at blive en del af Jellerød Børnegård, en lille privat institution, hvor faglighed og fællesskab vægtes højt.
Ansøgning og CV med emnet ”Ansøgning” sendes til pist@jellerod.dk. De indkomne ansøgninger vil blive evalueret løbende, og samtaler afholdes løbende.
Ansøgningsfrist: Når rette kandidat er fundet.
Læs mere om os på www.jellerod.dk
Løn- og ansættelsesvilkår: Fastsættes efter forhandling inden for gældende overenskomst
GDPR
Jellerød Børnegård er dataansvarlige for de oplysninger, som du sender os i din jobansøgning via email. Se vores datapolitik for yderligere information.
Når du ansøger, accepterer du, at vi registrerer og samler dine personlige oplysninger, som du angiver i forbindelse med din ansøgning. Dette gælder også videopræsentationer, billeder mm.
Vi kan dele din ansøgning med vores medarbejdere, som er involveret i rekrutteringen og tredjeparter, som hjælper os med processen. Dette inkluderer også rekrutteringsfirmaer, som udbyder personlighedstests mm.
Vi opbevarer din ansøgning samt de andre oplysninger, som du har angivet, indtil rekrutteringsprocessen er afsluttet, og i den periode efterfølgende, hvor vi mener, at din ansøgning er relevant for os, men aldrig mere end 6 måneder.
Ved at indsende dine personlige oplysninger accepterer du:
- at du har læst og forstået ovenstående
- at oplysningerne som du har indtastet, er sande og efter din ærlige mening også det mest korrekte. Herunder forstår du også, at hvis ikke oplysningerne stemmer overens, kan det forårsage, at ansøgningen ikke accepteres eller ikke vil tages i betragtning.
- at du giver samtykke af egen fri vilje til, at vi må indsamle og anvende dine
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Fredensborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (34-34 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Jellerød Børnegård, Rypevænget, 2980 Kokkedal
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6072246