Mentor til Min Nye Vej i Kompetencecentret

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

I Fredensborg Jobcenter er vi bærer af den grundholdning, at alle har ret til et liv med arbejde! Arbejdsmarkedet buldrer derud af, men der er nogen, som ikke er en del af jobfesten. De er kendetegnet ved, at have været ledige i lang tid, og nogen har aldrig rigtig været en del af arbejdsmarkedet. Fælles er, at de har svært ved at få fodfæste, selv gennem aktivering og flere har mistet troen på, at arbejdsmarkedet er for dem. 

I Fredensborg har vi i de sidste mange år haft et længerevarende afklarings- og opkvalificeringsforløb kaldet: ”Min Nye Vej”, som har til formål, at ledige ”får fat i roret i eget liv” og selv definerer mål og plan for hvad der skal ske. Det har vist sig, at være en meget succesfuld metode, der bidrager til, at mennesker får troen og håbet tilbage og samtidig fører til konkrete mål og planer for hvad de vil og skal.  

Hvis du kan se dig selv bidrage til at tilrettelægge opkvalificeringsforløb, så borgere længere fra arbejdsmarkedet tør tage en chance for – selv – at pege på hvad der skal til for at få et fodfæste på arbejdsmarkedet? Og hvis du kan se dig selv i et alsidigt arbejde, hvor du ud over ”Min Nye Vej” også bidrager med opkvalificering og støtte i form af relevante workshops, og i rollen som jobformidler gennemfører 1:1 samtaler? Ja, så kan det være du er vores kommende kollega? 

Vi søger en, der:

  • Har viden om og erfaring med at planlægge og gennemføre undervisning samt vejlede og støtte 1:1 gerne fra et andet jobcenter eller anden aktør på beskæftigelsesområdet.
  • Har kendskab til arbejdsmarkedet og beskæftigelsesområdet.
  • Har et metodeberedskab til at motivere og skabe aktiv deltagerinvolvering samt håndtere modstand eks. LØFT og/eller voksenpædagogisk uddannelse. 
  • Er villig til en alsidig hverdag med flere forskellige typer af opkvalificerings- og vejledningsopgaver så som undervisning på hold, workshops og 1:1 jobformidlerforløb
  • Kan mestre professionelt relations arbejde og har en nærværende og tillidsfuld adfærd.
  • Arbejders struktureret og har en god datadisciplin og journaliseringspraksis og evner at dokumentere borgerens progression i rapporter. 
  • Har lyst og mod til at byde ind med gode ideer, ændre det der ikke virker og komme med bud på løsninger, når forandringens vinde blæser. 

Vi tilbyder:

  • En velfungerende arbejdsplads, hvor vi hver især tager ansvar for, at vi har det godt med opgaverne og hinanden.
  • Et selvstændigt job, hvor du har mulighed for at præge stillingen.
  • Sparringsfora hvor man kan reflektere praksis.
  • Faglige og sociale arrangementer og en aktiv medarbejderklub.
  • Sundhedsordning og fri adgang til motionsrum. 

Løn og ansættelsesvilkår

Som mentor ansættes du i Kompetencecentret. Kompetencecentret er en del af Job og Kompetence, som består af 27 medarbejdere fordelt på tre teams; Virksomhedsservice, Kompetencecentret og dagpenge. Du vil have lokation primært decentralt, men også på Rådhuset. Det er en fordel du har kørekort.  

Den ugentlige arbejdstid er 37 timer. Vi har fleksibel arbejdstid og mulighed for hjemmearbejde. Ansættelsen sker efter gældende overenskomst med aflønning efter kvalifikationer og i henhold til principperne i Ny Løn.

Ansættelsessamtalerne vil finde sted i uge 3, mandag den 15. januar og tirsdag den 16. januar 2024. Anden samtaler vil finde sted fredag den 19. januar 2024. 

Hvis du har spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte:

 Teamleder Lillian Christensen 25 27 32 99 

Vejleder på Min Nye Vej Jonas Nielsen 21 65 08 75 

Teamleder Charlotte Hoegh 22 24 98 43

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Fredensborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Fredensborg Kommune, Egevangen 3B, 2980 Kokkedal

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5949855

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet