Fuldtidsvejleder til SOSU-elever i Egelunden plejecenter

dato

Social- og sundhedsassistent med funktion som fuldtidsvejleder til Fredensborg kommune - Egelunden

Vil du være med til at fokusere på vejledning og undervisning af SOSU-elever i deres praktikforløb? Vil du være medskaber for et fantastisk læringsmiljø, hvor der er tid til feedback, udvikling og refleksion og være med til at give vores SOSU-elever en udviklende og faglig stærk oplæring – så er en stilling med funktion som fuldtidsvejleder Plejecenter på Egelunden i Fredensborg kommune måske noget for dig.

Vi søger som noget ny en engageret og dedikeret fuldtidsvejleder for social- og sundhedsuddannelserne pr. 01.10.25 til plejecenter Egelunden. Arbejdstiden er 37 timer. Har du andre ønsker kan vi se på om det er foreneligt med funktionen.

Egelunden er et hyggeligt hjem for 44 beboere, fordelt på 4 etager med 11 beboere på hver afdeling. Plejeafdelingerne er hver især individuelt- og hyggeligt indrettet og danner gode rammer for beboerne. Vi huser desuden en tilhørende dag- og aktivitets afdeling, et demensdaghjem, en café, og vi har en gruppe af frivillige tilknyttet, hvilket alt sammen skaber liv i huset, og kontakt ud i lokalområdet.

Fokus på hverdagslivet for beboerne på Egelunden er vores kerneopgave. Vi har gennem personcentreret omsorg fokus på at skabe et godt hverdagsliv med indhold og samvær, der tager udgangspunkt i den enkelte borgers ressourcer, behov og interesser. Det forventes at når antallet af elever ikke er så højt varetager du også daglige opgaver på afdelingerne efter aftale med afdelingslederne og afdelinger. Det forventes også at du kan arbejde i weekender hver 3. uge. Det kan forekomme med enkelte helligdage i planlægningen af din vagtplan.

Er dette noget du kan se dig selv i, så send os hurtigt en ansøgning – ansøgningsfrist 21.08.25 og der vil være samtaler i uge 35.
Hvis du vil vide mere om stillingen inden du søger, kan du kontakte:
Centerleder Louise Høg tlf.: 21599196, afdelingsleder Marie Severin eller afdelingsleder Peter Nors tlf.: 41386598.
Du er meget velkommen til at komme forbi på et uforpligtende besøg, til en snak, en kop kaffe og en rundvisning. Ring gerne og aftal et besøg.

Vi ser gerne at du har følgende kvalifikationer både faglige såvel som personlige:

Kvalifikationer

  • Erfaren Social- og sundhedsassistent med min. 6 ugers praktikvejlederuddannelsens trin 1 (pædagogik og vejledning) for social- og sundhedsassistenter. Det er ønskeligt med overbygningerne trin 2 (Coaching, læring og faglig udvikling – varighed 2 uger) og trin 3 (praktikvejledning for elever med særlige læringsmæssige og kulturelle udfordringer – varighed 1 uge). Hele praktikuddannelsen bør tilstræbes at være færdiggjort indenfor en 2-årig periode.
  • Praktikvejlederkurset skal som minimum fornyes hver 5. år
Øvrige opgaver
Praktikvejlederen skal i forhold til Social- og sundhedshjælpereleverne og social- og sundhedsassistenteleverne:
  • Planlægge og udarbejde en plan for praktikforløbene med stigende udfordringer (bidrage til progression) således, at eleverne har mulighed for at blive involveret i alle praktikmål
  • Tilrettelægge elevernes praktikforløb ud fra, hvordan den enkelte elev lærer bedst
  • Udvælge undervisnings- og læringssituationer, der understøtter elevernes udvikling, såvel fagligt som personligt, samt tilbyde før-, under- og eftervejledning
  • Fungere som vejleder for det personale, som evt. indgår i udvalgte læringssituationer
  • Vejlede i relevant litteratur
  • Dokumentere arbejdet med hver SOSU-elev herunder skriftlig udarbejdelse af forventninger til eleven og midtvejsevaluering, samt praktikerklæring
  • Medvirke til et godt læringsmiljø og til en fortsat udvikling af dette
  • Kontakte og inddrage uddannelseskonsulenten ved problematiske SOSU-elev forløb

Ansvar og kompetence
Praktikvejlederen refererer til uddannelseskonsulenten samt afdelingslederne og har i samarbejde med afdelingslederne ansvar for, at det godkendte praktiksted opfylder kravene i lov om erhvervsuddannelser.

Derudover har praktikvejlederen ansvar for, at uddannelsesforløbene foregår på et relevant fagligt niveau og i et udviklende læringsmiljø i henhold til bekendtgørelser og uddannelsesordning.

Vi glæder os til at møde dig!

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Fredensborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Egelunden Pleje- og Aktivitetscenter, Egedalsvænge, 2980 Kokkedal

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-08-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/fe7fd1e5-f95e-4138-b65a-68198605a017

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet