Fredensborg Kommune: Vejleder til nytteindsats i KompetenceCenteret

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du bidrage til, at ledige udvikler deres kompetencer ved at løse praktiske opgaver i arbejdsfællesskaber? Og trives du med en alsidig hverdag, hvor du både skal være tovholder i nytteindsatsen, gennemføre workshops og om muligt 1:1 coach samtaler? Hvis du kan svare Ja til dette, så er du måske vores kommende kollega?

I Center for Job og Uddannelse har vi den holdning, at alle skal have mulighed for at bidrage på arbejdsmarkedet. Og vi tror på, at man udvikler sine jobkompetencer ved, at der stilles krav til en, med afsæt i det man kan. Vi mener at Jobvejens nytteindsats, hvor man løser praktiske opgaver i arbejdsfællesskaber, er en vigtig indsats på vejen til selvforsørgelse. 

Vi er i gang med at omstille nytteindsatsen således, at vi får flere og mere alsidige opgaver til en bredere målgruppe af borgere tættere og længere fra arbejdsmarkedet. Desuden vil vi styrke muligheden for, at man kan kombinere deltagelse i nytteindsatsen med anden opkvalificering og støtte til konkret jobsøgning og jobformidling, for derved at øge mulighederne for at flere ledige får og fastholder job.

Om jobbet som vejleder

Som tovholder på Jobvejens nytteindsats vil du skulle tilrettelægge og gennemføre praktiske opgaver. Dit ansvar er på den ene side at skulle finde, beskrive og løse praktiske opgaver på forskellige lokationer i kommunen, hvoraf den største del foregår udendørs. På den anden side skal du, sammen med din kollega, gå forrest i tilrettelæggelse af opgaverne pædagogisk, så de ledige får mulighed for at udvikle deres jobkompetencer i forhold til struktur, arbejdsfællesskaber, kommunikation mv. 

Som ansat i KompetenceCenteret vil du også skulle bidrage til undervisning og workshops. Udbuddet af workshops kan eksempelvis være jobsøgning og CV, økonomi, uddannelsesmuligheder, sundhed o.lign. I nogle tilfælde skal du også bidrage med 1:1 coach samtaler, som har fokus på at støtte op om den enkeltes jobsøgning og jobformidling. 

Vi vægter, at du:

  • Trives med praktiske og grønne opgaver udendørs i al slags vejr. Da opgaverne ligger forskellige steder, skal du være villig til at køre minibus og trailer. 
  • Arbejder metodisk med tilrettelæggelse af opgaver, så de bidrager til at træne og udvikle borgernes kompetencer. I Center for Job og Uddannelse arbejder vi ud fra den løsningsfokuserede metode.  
  • Er god til at mestre dialog og samarbejde med alle 
  • Har tro på, og arbejder efter, at arbejdsmarkedet er for alle. Det er en fordel at have viden om arbejdsmarkedet, som kan bringes i spil.
  • Kan formidle skriftligt, da journalisering og afrapportering i form af progressionsrapporter er en del af jobbet. Det er en fordel med kendskab til Fasit, Vitas og Letdialog. 
  • Arbejder struktureret og systematisk. Og samtidig er fleksibel og omstillingsparat, når forandringens vinde blæser. 

Vi tilbyder

  • En velfungerende arbejdsplads, hvor vi hver især tager ansvar for, at vi har det godt med hinanden.
  • Et selvstændigt job, hvor du har mulighed for at præge stillingen.
  • Sparringsfora hvor man kan reflektere praksis
  • Faglige og sociale arrangementer 
  • Aktiv medarbejderklub
  • Sundhedsordning og fri adgang til motionsrum. 

 

Løn og ansættelsesvilkår

Du bliver ansat i Center for Job og Uddannelse i KompetenceCenteret, som tilbyder opkvalificerende aktiviteter for grupper og individuelt. Sigtet er, at de ledige opnår kompetencer, der gør dem i stand til at få og fastholde arbejde. Derfor arbejder KompetenceCenteret tæt sammen med Virksomhedsservice. 

Den ugentlige arbejdstid er 37 timer. Vi har fleksibel arbejdstid og ansættelse sker efter gældende overenskomst med aflønning efter kvalifikationer og i henhold til principperne i Ny Løn. Arbejdsstedet er både i Humlebæk, Nivå og på Rådhuset i Kokkedal. 

Ansættelsessamtalerne finder sted torsdag og fredag i uge 38 samt mandag i uge 39. 

Hvis du har spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte teamleder Lillian Christensen 2527 3299 eller vejledere på nytteindsatsen Anna Fasting 2965 7307 eller Cathrin Zøllner 2330 1389.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Fredensborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Fredensborg Kommune, Egevangen 3B, 2980 Kokkedal

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://fredensborg.career.emply.com/ad/vejleder-til-nytteindsats-i-kompetencecenteret/qfrkkl/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5896926

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet