Fredensborg Kommune: Juridisk studentermedhjælper til området for udsatte børn og unge

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Center for Familie og Unge i Fredensborg Kommune søger en Studentermedhjælper 15 timer ugentligt. 

 

Vi søger dig, der kan være med til at understøtte det socialjuridisk arbejde i Center for Familie og Unge

 

I Center for Familie og Unge varetages det samlede myndighedsområde for udsatte børn og unge med høj kvalitet af både myndighedsrådgivere og anbringelseskonsulenter. Vi stræber altid efter, at styrke området for at skabe endnu bedre rammer til gavn for det enkelte barn/ung og dennes familie.

 

Stillingsbetegnelse

Som studentermedhjælper kommer din hverdag til at være alsidig med fokus på det socialjuridiske arbejde med børn og unge op til det 23. år. Dine opgaver varierer mellem selvstændige opgaver og opgaver i tæt samarbejde med vores socialjurist og myndighedsrådgivere.

 

Dine primære arbejdsopgaver bliver; 

  • Bistå socialjuristen i hendes arbejdsopgaver, herunder foretage juridisk informationssøgning, gennemlæsning af afgørelser og genvurderinger, rådgivning og vejledning af rådgivere
  • Understøttelse af implementering af barnets lov
  • Selvstændige opgaver i forhold til opdatering af skabeloner, forretningsgange mv.
  • Gennemgang og journalisering af afgørelser fra Ankestyrelsen

 

Din profil

Du er muligvis i gang med en uddannelse til cand.soc i jura, gerne med myndighedserfaring i arbejdet med udsatte børn og unge. Du navigerer sikkert i servicelovens bestemmelser. Du har en naturlig interesse og kompetence inden for det juridiske aspekt socialt arbejde, særligt i forhold til at skrive afgørelser. 

 

Du er omstillingsparat og villig til at udvikle ikke bare dig selv fagligt, men også din arbejdsplads i en positiv retning. Du har fokus på den faglige kvalitet i skrift og tale, gerne ved anvendelse af den løsningsfokuserede metode/fælles sprog, og du vil indgå i et tæt samarbejde med dine kollegaer og samarbejdspartnere, hvor du har evnen og lysten til at arbejde på tværs af forskellige faggrupper.

 

Om Center for Familie og Unge

I CFU er vi organiseret i et Indsatsteam, en Modtagelse, og den kommunale unge indsats. Herudover er der et administrationsteam samt et konsulentteam.

 

Vi har psykologer, familiebehandlere- og vejledere, tale- og specialpædagoger samt praksisvejledere samlet i et familiehus med egen dagbehandlingsskole.

 

Om Myndighedsområdet

Studentermedhjælperstillingen er forankret under centerchefen, men sidder fysisk sammen med øvrige konsulenter. Konsulentteamet består af 5 konsulenter, der varetager understøttelse af ledelse og myndighedsområdet. 

 

Du vil blive en del af en stabil medarbejdergruppe med et højt fagligt niveau og et tæt samarbejde i et godt kollegialt fællesskab. Vi vægter vores arbejdsmiljø højt, hvorfor der løbende afsættes tid til at sikre trivsel i teamet og hjælp til strukturering af arbejdet efter behov.

 

Vi vil byde dig velkommen i vores team ved en god og grundig introduktion til området og de procedurer og metoder der anvendes, fx SOS og LØFT. Inden din første arbejdsdag vil du modtage en introduktionsplan. Vi vil gøre os umage for, at du føler dig velkommen og taget godt imod på din nye arbejdsplads i Fredensborg Kommune.

 

Du får mulighed for hjemmearbejde og fleksibel arbejdstid.

Myndighedsområdet arbejder i DUBU samt Acadre, hvorfor et kendskab til disse systemer vil være ønskeligt. Stillingen er tidsbegrænset frem til den 31. december 2024 med mulighed forlængelse.

 

Ønsker du at høre mere om stillingen, så kontakt Stabschef Niels Møller-Andersen på telefon 28954744 eller Socialjurist Camilla Rømer på telefon 24 96 10 02.

 

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst med udgangspunkt i principperne om Ny Løn. 

Ansøgningsfristen er 20. september 2023 

Vi holder løbende samtaler. 

Stillingen ønskes hurtigst muligt.

 

Om Fredensborg Kommune

Fredensborg Kommune er en attraktiv arbejdsplads i Nordsjælland. Geografisk er vi godt placeret 20 min. fra København, tæt på Helsingørmotorvejen og med gode offentlige transportforbindelser. Hele administrationen er samlet på Fredensborg Kommunes rådhus på Egevangen i Kokkedal.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Fredensborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Fredensborg Kommune, Egevangen 3B, 2980 Kokkedal

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://fredensborg.career.emply.com/ad/juridisk-studentermedhjaelper-til-omradet-for-udsatte-born-og-unge/3wrmfe/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5905330

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet