BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en Centerleder, der kan fremme indsatsen om ligeværdige, hjertevarme levesteder med fokus på trivsel og velvære for beboerne.
Om Skovgården plejehjem
Skovgården består af et velfungerende plejehjem med 30 plejeboliger beliggende sammen med kommunens rehabiliteringscenter og cafe. Plejehjemmet har lyse og rummelige lokaler og ligger i Humlebæk omgivet af en skøn natur. Skovgårdens plejehjem er på vej til at blive et konceptplejehjem (Eden Alternative) – har du lyst til at hjælpe os i mål? Udover implementering af Eden Alternative har vi igangsat et treårigt udviklingsprojekt med VækstKULTUR og Affektum. Formålet er at tilføre plejehjemmets medarbejdere og ledere værktøjer til at skabe en bæredygtig kultur.
Det er derfor en fordel, at du som leder, kan:
- Skabe følgeskab i hverdagen
- Understøtte den fortsatte udvikling af en stærk arbejdskultur
- Sikre trivsel og velvære for beboere og deres familier/pårørende
- Skabe transformation og implementering baseret på Eden Alternatives 10 principper
- Fastholde en høj faglighed
Om jobbet
Som centerleder har ansvaret for drift og udvikling af Skovgårdens Plejehjem. Du referer til Centerchefen for Ældre og Forebyggelse.
Hverdagen er alsidig og du har ansvaret for det samlede Skovgården i tæt samarbejde med centerlederne for køkkenet samt rehabilitering og træning. Skovgården er nybygget og indeholder derfor nyt teknologisk/digitale redskaber til beboere og medarbejdere. Vi ønsker at du sikrer en god balance mellem et højt sundhedsfagligt miljø og hjemlighed for beboerne.
Udover strategi-, udviklings- og implementeringsarbejdet har du ledelsesansvaret i samarbejde gruppelederen og en engageret medarbejdergruppe. Du støtter op om personalets faglighed og motivation. Medinddragelse i udvikling og drift samt synlighed og stabilitet i hverdagen er i fokus, og ligger i tråd med Eden Alternative filosofien
Eden Alternative-filosofien går ud på, at udvikle plejehjemmet til et hjemligt sted, hvor alle samarbejder om at bekæmpe ensomhed, hjælpeløshed og kedsomhed. Vi har allerede et Eden-certificeret plejehjem i kommunen, hvor husdyr, cykelture og aktiviteter i naturen er blevet en del af hverdagen. Læs mere om Eden Alternative filosofien.
Centerlederen har ansvaret for at:
- Implementere Eden-Filosofien og sikre Eden- certificeringen af plejehjemmet senest i 2024
- Kompetenceudviklingen af personalet, så fx tilsynsbesøg gennemføres tilfredsstillende.
- Gennemføre personalejuridiske samtaler i samarbejde med gruppelederen
- personalet efterlever kommunens politikker og målsætninger og fx sikrer et lavt sygefravær
- overholde budgettet og derfor have en god og sund økonomistyring,
- Skabe sammenhæng mellem driften og det strategiske niveau
- Skabe en god balance mellem et højt sundhedsfagligt niveau og hjemlighed for beboerne
- Byde ind i centerledergruppen med din viden og erfaringer samt prioritere et tværgående samarbejde.
Vi kan tilbyde dig et spændende job med gode udviklingsmuligheder, hvor du bliver en del af en inspirerende og tryg centerledergruppe. Du vil blive inddraget i alle store strategiske overvejelser, og få indflydelse på, hvordan vi udvikler os dels som lederteam og dels som organisation. Derudover ønsker Kommunen, at alle ledere har en lederuddannelse. Du vil få et grundigt introduktionsprogram samt en Buddy ved opstart.
Vi ønsker os en leder, der har en positiv og anerkendende ledelsesstil baseret på dialog og uddelegering af ansvar. Du skal være synlig, innovativ og modig i din tilgang, da forandringerne kræver, at du til tider må holde fast i strategienerne for at nå i mål. Det vægtes højt, at du har en systematisk tilgang, og at du kan prioritere opgaver og arbejde med udviklingsprojekter.
Din profil
Du kan med fordel have en sundheds- eller terapeut uddannelse (Sygeplejerske mv.). Du skal have flair for ledelse gerne med nogle års erfaring, dog skal du helst have været en del af en politisk ledet organisation. Vi har brug for, at du er tydelig og kan tage beslutninger. Det er en fordel, hvis du har erfaring med at lede ledere.
Om Center for Ældre og Forebyggelse
Du ansættes i Center for Ældre og Forebyggelse, som består af Træning, Rehabiliteringscenteret, seks plejehjem, en hjemmepleje og et center for Mad og Måltider. Samlet er centerledergruppen på 12 engagerede og dygtige ledere, som alle gerne vil dele og tage dig med ind i ledelsesfællesskabet.
Du skal søge stillingen senest den 17.09.2023. Der vil være 1. samtale den 20.09.2023 og 2. samtale den 28.09.2023. De ansøgere, som går videre til 2. samtalerunde, vil blive persontestet og få feedback på testen mellem de to samtalerunder.
Stillingen er ledig pr. 1.11.2023 og er på 37 timer om ugen. Lønnen er efter overenskomst.
Du kan høre mere om stillingen ved at kontakte Centerchef Camilla Arent på 24 21 88 72.
Du kan læse mere om at arbejde i Fredensborg Kommune her.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Fredensborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Fredensborg Kommune, Egevangen 3B, 2980 Kokkedal
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://fredensborg.career.emply.com/ad/centerleder-i-plejehjemmet-skovgarden/nig9l0/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5904528