Fasangårdens børnehave søger en pædagog eller PAU 32-37 timer

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være min nye kollega?

Jeg hedder Cathrine og blev uddannet som pædagog i 2010. Jeg har arbejdet i Fasangården i 10 år. Jeg går glad på arbejde, fordi jeg har nogle engagerede kolleger, som også er nogle dejlige mennesker. 

Vi har en tydelig og lydhør leder, som anerkender vores arbejde og også ser os som mennesker. Det betyder meget for mig, at vi som en del af Børnehusene Kokkedal har gode muligheder for faglig udvikling. Vi bliver holdt fagligt til ilden, og jeg oplever, at vi er fagligt ”med på beatet”.



Cathrine, pædagog på Fasangården

Fokus på leg, kreativitet og læring
Jeg er især optaget af leg, og hvordan jeg kan være med til at give børnene den bedste barndom. Det handler for mig om at møde børnene ligeværdigt, selvom jeg er den voksne. Jeg brænder for at lege med børnene og hjælpe dem med at lege med hinanden. Jeg har lige været på diplomuddannelsen i Leg, kreativitet og læring på KP og fået ny inspiration. Jeg kan godt lide at blive udfordret og kaste mig ud i noget nyt, som udvikler mig fagligt - og det er jeg blevet med uddannelsen.

Jeg søger en ny kollega, som har lyst til at være nysgerrig på børnenes liv sammen med mig, skabe god stemning og sparre med mig i hverdagen. Du må meget gerne give mig fagligt modspil og spørge, hvorfor jeg gør, som jeg gør.  Jeg vil gerne samarbejde med en engageret og nærværende kollega, som kan dele sit syn på, hvad der rører sig blandt børnene. De forskellige blikke på praksis gør, at jeg kommer til at forstå børnene bedre og lærer dem endnu bedre at kende. Det vil også være godt, hvis du ligesom jeg synes, at det er fint at prøve nogle nye ting af, og så bare prøve igen, hvis det første forsøg ikke lige var den rigtige løsning.
Hvis du også har kreativ sans på klippe-klistre-male-musik-måden, så vil det supplere mig godt, for det er ikke noget, jeg er specielt god til. Men det er ikke et krav.

Vil du vide mere? Ring, skriv eller kom forbi Fasangården og hils på mig
Ring eller skriv til min leder Lajla på 41 21 81 29 eller lajo@fredensborg.dk, hvis du har lyst til at høre mere. 

Du er velkommen til at aftale en dag, hvor du kan komme og hilse på mig og se Fasangården.

Du kan læse mere om Fasangården på www.bornehusene-kokkedal.dk.

Ansættelse er snarest muligt, og vi holder ansættelsessamtaler løbende.

Jeg håber at høre fra dig!

Børnehusene Kokkedal ønsker at fremme børnenes mulighed for mangfoldige identifikationsmuligheder og opfordrer derfor alle kvalificerede kandidater til at ansøge, uanset køn, seksualitet, alder, etnicitet og religion.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Fredensborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Fredensborg Kommune, Fasanvænget, 601, 2980 Kokkedal

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5943939

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet