Erfaren presse- og kommunikationskonsulent til Hørsholm Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du strategisk tæft, faglig tyngde og stærke kompetencer inden for hele kommunikationspaletten? Kan du begå dig ubesværet på alle niveauer af en organisation? Og har du lyst til at tegne Hørsholm Kommunes kommunikation i tæt samarbejde med vores direktion?

Vi søger en erfaren konsulent, der brænder for pressearbejde og kommunikation. Du vil skulle arbejde tæt sammen med vores direktion, vores chefer, ledere og dedikerede medarbejdere på tværs af hele organisationen – til tider også med vores politikere.

Som presse- og kommunikationskonsulent bliver du det faglige fyrtårn på kommunikationsområdet, hvor du yder sparring på tværs af hele organisationen. Du får det overordnede ansvar for varetagelse af driften og udviklingen af den strategiske kommunikation i kommunen, men vi tilbyder, at du kan blive en del af et fagligt kommunikationsnetværk i Kommunernes Landsforening, som mødes både fysisk og online flere gange om året. Derudover vil du indgå i et team med nærværende og kompetente kollegaer med andre fagligheder, såsom jura, HR og projektledelse.

Om jobbet

Du vil få ansvar for, at

  • sikre et professionelt og proaktivt samarbejde med de lokale medier, rådgive kommunens øverste ledelse i pressehåndtering, og i særlige situationer at skrive indhold i pressemeddelelser, opslag mv.
  • tænke kommunikation på tværs af digitale platforme og målgrupper og selv gå foran som et godt eksempel.
  • arbejde med borgerinvolvering og inddragelse, både elektronisk og i praksis på fx borgermøder, herunder være ansvarlig for drift og udvikling af kommunens online samarbejdsplatform.
  • rådgive omkring interne og eksterne kommunikationsindsatser, der understøtter organisatoriske forandringer.
  • drive og facilitere kommunens interne kommunikationsnetværk, hvor du på en gang lægger strategien, men også giver sparring ud i detaljerne.
  • facilitere læringsforløb og workshops med involvering og værktøjer, for eksempel employee advocacy, politiske dagsordenspunkter og introforløb.
Til daglig vil du have din gang på Hørsholm Rådhus, som ligger tæt ved Helsingørmotorvejen. Du har også mulighed for at aftale hjemmearbejdsdage med god fleksibilitet.

Om dig
Vi søger en kommunikationsfaglig profil, som:

  • er uddannet cand.comm., journalist, cand.mag eller har en lignende uddannelse.
  • har solid erfaring fra en politisk styret organisation, fx en kommune eller staten.
  • har en skarp pen, politisk forståelse og sans for at formidle faglig viden tilpasset den relevante målgruppe. Vi forventer, at du selv er dygtig til at formidle både skriftligt og visuelt indenfor hele paletten af kommunikationsplatforme.
  • trives med at være fagligt fyrtårn og selvstændig i opgaveløsningen.
  • har gennemslagskraft og udfordrer naturligt såvel direktør som kollega på både det strategiske og operationelle niveau.
  • har den digitale værktøjskasse i orden og ved, hvilke virkemidler og kanaler der skal i spil for at opnå resultater.
  • har erfaring med og lysten til at drive kommunens sociale medier, herunder Facebook, Instagram og LinkedIn.
  • motiveres af opgaver, der udfordrer, og tager ansvar for, at opgaverne bliver løst – både de store og de mindre opgaver.
  • er positiv af natur med en høj grad af indlevelse i forhold til andre mennesker og ser forskellighed som en styrke. Du er imødekommende og forstående, samtidig med at du er opsøgende, kontaktskabende og god til at samarbejde. Du kan etablere og vedligeholde sociale relationer på tværs i organisationen og på tværs af alle niveauer.
Om os
Hos Hørsholm Kommune vil du opleve en uformel og moderne arbejdsplads med tryk på arbejdsopgaverne og en høj grad af fleksibilitet. Dine kolleger er smilende, nærværende og kompetente. Fælles for os alle er, at vi er ambitiøse, men samtidig sætter pris på, at der også er tid til familie, venner og fritid.

Du bliver en del af vores Politik-team, hvor vi er 11 kollegaer. Vores politik-team består ud over dig, som kommunikationskonsulent, af kollegaer der har ansvaret for digitalisering, jura, projektledelse, borgmester- og direktionsbetjening. Politik er en del af Center for Politik, Personale og IT med 33 engagerede kolleger. Vi arbejder tæt sammen med direktionen og borgmesteren og er tæt på der, hvor beslutningerne træffes. Du vil få reference til Centerchef Julie Appelt Honoré.

I Hørsholm er vores kerneopgave at være fælles om det gode liv. Vi har i vores Hørsholm-strategi særligt fokus på de 3 B’er: byliv, børneliv og bæredygtighed.

Du kan læse mere om vores organisation på horsholm.dk.

Vi søger en ny kollega til ansættelse som enten specialkonsulent eller chefkonsulent til en fuldtidsstilling 37 timer ugentligt. Din løn og andre vilkår forhandles i henhold til overenskomst med baggrund i din uddannelse og erfaring.

Vil du vide mere?
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Centerchef for Politik, Personale og IT, Julie Appelt Honoré på mail; juah@horsholm.dk, telefon; 61669927 eller LinkedIn.

Ansøgningsfrist og samtaler
Vi modtager gerne din ansøgning senest mandag den 11. september kl. 12.00. Vi afholder første samtale mandag den 18. september og anden samtale mandag den 25. september. Vi forventer opstart den 1. november 2023.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Fredensborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Hørsholm Kommune, Rådhuset, Slotsmarken 13, 2970 Hørsholm

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1208&ProjectId=146582&DepartmentId=18966&MediaId=4614&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5891863

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet