Den boligsociale helhedsplan i Nivå-Kokkedal på Vej søger en ny kollega til at varetage vores fremskudte ungeindsats

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kokkedal på Vej sammen med Fredensborg Kommune at støtte byens unge med at træffe gode valg for deres fremtid. Vi ønsker at tilbyde en fremskudt indsats kaldet Studievejen, der dels allerede har en defineret ramme, men som også skal udvikles med nye initiativer til gavn for unge mellem 15- og 29 år, som har et behov for hjælp og støtte i forbindelse med deres kommende uddannelsesvalg. 

Den boligsociale indsats Nivå-Kokkedal på Vej er et 4-årigt projekt støttet af Fredensborg Kommune, Landsbyggefonden og Boligforeningen Vibo. Indsatsen er forankret i udvalgte boligafdelinger i to bysamfund; Nivå og Kokkedal og varer indtil medio 2025.

 

Om stillingen

Din arbejdsplads vil være i den boligsociale helhedsplan i Nivå, hvor også den faglige og daglige ledelse vil være. Du vil formelt være ansat i Fredensborg kommune med reference til lederen af Den kommunale ungeindsats (KUI). KUI i Fredensborg er en samarbejdsorganisering mellem flere parter herunder bl.a.   uddannelsesvejledere, SSP´ere og jobcentrets ungeteam. Din stilling vil være delt i tre funktioner/hovedopgaver;

 

1. Videreføre og udvikle Studievejen

  • Opstart og implementering af aktiviteter i Studievejen herunder kommunikation og ”markedsføring” af tilbuddet
  • Netværk og samarbejde med kommunens fremskudte job- og vejledningstilbud
  • Opsøge og motivere områdets unge til at bruge tilbuddet 

 

2. Deltagelse i aktiviteter i boligområdet i samarbejde med helhedsplanens øvrige medarbejdere

  • Fx opsøgende arbejde ift. at hverve frivillige, invitere til arrangementer mv. 
  • Bidrage og deltage i boligområdets forskellige events i løbet af året herunder fx fælles spisning, idrætsdage, musikdage og meget mere. 

 

3. Opstarte og gennemføre forebyggende ungeforløb

  • Være støttekontaktperson for nogle af områdets særlig udsatte og sårbare unge 
  • Tæt samarbejde med kommunens SSP-medarbejdere og andre relevante samarbejdspartnere i kommunen og bysamfundet. 

Din primære arbejdsplads og kollegiale fællesskab bliver i helhedsplanen, men det forventes, at du deltager i KUI teamets ugentlige personalemøde, så du får netværk og sparring derfra. 

Stillingen er tidsbegrænset, med mulighed for forlængelse afhængig af projektets succes og de bidragende organisationers fortsatte bevilling efter helhedsplanens udløb medio 2025. 

Hvem er du?

  • Du har solid erfaring med relationsarbejde og forebyggende indsatser for unge i tværfaglige samarbejder. Gerne fra en boligsocial kontekst
  • Du har en naturlig og tillidsvækkende tilgang til unge samtidig med at du kan arbejde målrettet med at skabe positiv forandring for dem
  • Du har erfaring med projektledelse og/eller interesse for det 
  • Du er faglig funderet med en socialfaglig baggrund fx. som socialpædagog, socialrådgiver el.lign. 
  • Du trives med skæve arbejdstider og med at være ”ude i marken” 
  • Du er udprægede teamplayer, og kan balancere mellem at være selvstændig konsulent i egne opgaver/lokalområde og indgå i tæt teamsamarbejde og makkerskaber
  • Du har gode kommunikative evner, mundtligt og skriftlig


Interesseret?

Ønsker du at høre mere om jobbet, så kontakt boligsocial leder Mahdis Ghiassi-Larsen på telefon 4040 9903 eller teamleder Birgitte Degnegaard på telefon 23 28 69 37. 

Stillingen er en tidsbegrænset ansættelse ultimo maj 2025 på 37 timer ugentligt. Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst med udgangspunkt i principperne om Ny Løn. Vi ønsker stillingen besat snarest muligt.

Ansøgningsfristen er den 14. februar 2024. Vi forventer at afholde 1. samtale 21. og 22. februar, og 2. samtale d. 23. februar 2024.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Fredensborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Fredensborg Kommune, Egevangen 3B, 2980 Kokkedal

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5974132

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet