BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
15 årig dreng med epilepsi søger din hjælp
Vi søger en pædagog, SSA’er, SSH'er eller ufaglærte til overvågning, mobilisering og samvær med drengen.
Han bor med sin mor og lillebror i Kokkedal. Han er multihandicappet, har epilepsi og er fuldt plejekrævende. Derudover har han ikke et verbalt sprog og er svag i sin kontakt til andre, men siger ofte muntre lyde, når han er glad eller rokker med på musikken.
Han sidder ligeledes i kørestol og ernæres fuldt via sonde, hvor han heri også får sin medicin. Oplæring til dette vil finde sted i stillingen.
Din rolle i drengens hverdag
I stillingen vil du indgå i et tæt samarbejde med mor og dit arbejde vil give et pusterum i deres hverdag.
Aflastningen handler om, at imødekomme drengens behov og det familien har behov for den dag, du er på vagt. Her er mor ofte hjemme, hvis du har behov for sparring.
Mere konkret er arbejdsopgaverne overvågning om natten, pasning i dagtiden, hvor han skal have sonde og medicin, skal mobiliseres samt have personlig pleje. Derudover vil der også være mulighed for gåture. Har du erfaring er det et plus, men oplæring vil finde sted i hjemmet.
Vågne nattevagter
Da drengen har epilepsi og derfor kan få epileptiske anfald, er der behov for, at han overvåges om natten. De fleste anfald er mindre, men der kan være behov for, at de brydes enten med VNS eller medicin.
Hvis der er epileptiske anfald eller han er urolig, kan der være lidt at se til på nattevagterne, men de kan også være rolige, hvis han sover det meste af natten.
Omsorgsfuld, rolig og nærværende
Vi søger en hjælper som er omsorgsfuld, rolig og nærværende. Da familien ofte er i hjemmet, er det vigtigt, at du kan indgå i relationer samt have en fornemmelse for, hvornår du skal trække dig.
Stillingens omfang
Familien har hver måned 1 weekend, hvor de har 24 timer ekstra. Her er mulighed for at byde ind på disse. Vi forventer, at holdet er selvdækkende, hvilket betyder, at man dækker ind for hinanden ved sygdom og ferie.
Fast teamleder, overenskomst
Som ansat i Olivia Danmark vil du blive tilknyttet en fast teamleder, der har ansvaret for den daglige drift og som vil kunne give dig støtte og sparring. Vi har også overenskomst med FOA, og du får løn svarende til erfaring og kompetencer. Derudover vil vi i stillingen endvidere kunne tilbyde dig:
- Et arbejde hvor du gør en oprigtig forskel for en familie, der har brug for din hjælp
- Et arbejde som med fordel kan kombineres med studie eller andet arbejde
- Gode arbejdsforhold med fokus på arbejdsmiljø
- Muligheden for at udvikle dig personligt og fagligt
- Du vil indgå i et team med 3 andre hjælpere.
Ansøgning og kontakt:
Stillingen skal besættes hurtigst muligt og derfor kaldes der løbende til samtale.
Hvis det er nemmere for dig, skal du være velkommen til at ringe til teamleder Alexandra Magersholt på telefonnummer 88 88 71 71 alle hverdage mellem kl. 9-15.
Vi ser frem til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Fredensborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid
-Arbejdsgiver:
OLIVIA DANMARK A/S, Hørkær 20, 2., 2730 Herlev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1615&ProjectId=146017&DepartmentId=18993&MediaId=4615&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5833346