Centerleder i Plejehjemmet Benediktehjemmet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

 

Kan du fortsætte den gode udvikling hos medarbejdere og ledere i et af vores plejehjem i Fredensborg? Kan du sætte retning for faglighed, sikker drift og et godt arbejdsmiljø? Så vil du kunne blive en del af et fantastisk hjem med engagerede medarbejdere og blive en del af et samarbejdende og dynamisk lederteam.

 

Vi kan tilbyde en stilling, som Centerleder af et plejehjem med mere end 90 % demente beboere. Medarbejdere og ledere er klare på retningen og ønsker at skabe de bedste faglige og hjemlige rammer for beboerne. Du bliver en del af en reflekterende og udviklende centerledergruppe bestående af 12 personer, som støtter hinanden i tværgående ledelsesopgaver. Ledergruppen formår at skabe høj psykologisk tryghed hos hinanden. Vi arbejder med Enneagramtyper, og prøver hele tiden, at blive mere bevidste om os selv og hinanden, for at skabe den bedste arbejdskultur for alle. 

 

Om jobbet

Medarbejderne ønsker en synlig centerleder, som kender alle beboere og medarbejdere, og som har lyst til at lede et plejehjem med stor demensfaglighed. De to erfarne afdelingsledere, ønsker et tæt samarbejde og en tydelig ramme for dagligdagens opgaver, fx hvad de skal prioritere, og hvem der gør hvad. Ligeledes er der behov for, at fagligheden er i fokus i opgaveløsningen.

De to afdelingsledere ønsker fortsat et godt og samarbejdende lederteam med høj psykologisk tryghed.

Centerchefen ønsker sig en centerleder, som kan indgå i en tryg og samarbejdende ledergruppe med fokus på solid drift med økonomisk balance. Ligeledes at centerlederen bidrager til Center for Ældre og Forebyggelses strategiske målsætninger. 

Centerlederen skal ligeledes implementere politiske beslutninger og videreformidle gode eksempler fra medarbejdernes dagligdag samt eventuelle udfordringer.

Det er således forskellige forventninger til centerlederen, så det er vigtigt, at du kan håndtere opgaverne med ro og refleksion, handlekraft og bevidsthed om dig selv. Vi lover, at vi tager godt imod dig, sikrer dig en grundig oplæring - der vil være hjælpsomme kolleger og ledere undervejs. 

 

Benediktehjemmets ABC

Du vil blive leder af Benediktehjemmet, som er et plejehjem bestående af 55 plejeboliger fordelt på to huse, 1 aflastningsplads og et demensdaghjem. Fredensborg Kommune arbejder efter Tom Kitwoods principper, og benytter elementer fra tilgangen. Der vil være et arbejde i, at fastholde de gode redskaber derfra. Du skal fortsætte udviklingen med en sikker drift, en fortsat sundhedsfaglig kompetenceudvikling samt et fokus på, at skabe en sund arbejdskultur for alle. 

 

Vi søger en centerleder, der

  • har en tillidsbaseret og inddragende ledelsesstil
  • kan skabe følgeskab 
  • sætter trivsel og arbejdsmiljø på dagsordenen
  • er synlig for beboere og medarbejdere i alle vagtlag
  • er lyttende, anerkendende, motiverende, ser muligheder og har en lyst til at skabe en god arbejdsplads
  • har kompetencer og lyst til at få samspillet mellem frivillige, medarbejdere, beboere og pårørende til at blomstre og dermed skabe en tryg og aktiv dagligdag, med plads til den enkelte i fællesskabet
  • der har strategisk udsyn og politisk forståelse
  • er handlekraftig, kan prioritere og træffe de nødvendige beslutninger
  • er god til at holde overblik
  • har sans for styring og har økonomisk forståelse  

 

Din profil ind i center for Ældre og Forebyggelse

Du er sygeplejerske, gerne med erfaring fra akut- og/eller demensområdet

  • har gerne en lederuddannelse eller ønsker om at tage en

 

Center for Ældre og Forebyggelse består af Træning, Rehabiliteringscenteret, seks plejehjem, en hjemmepleje og et center for Mad og Måltider. På rådhuset sidder en Stabschef, Forebyggelseschef og Myndighedschef. 

 

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter gældende overenskomst. Tiltrædelse den 1. maj 2024 eller snarest derefter.

 

Vil du vide mere? 

Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte centerchef Camilla Arent på telefon 24 21 88 72 og centerleder Rikke Kirkeby 21 58 18 65. Du kan få yderligere oplysninger om Benediktehjemmet på LinkedIn eller via tilknyttet film. 

 

Stillingen søges senest den 10. marts 2024. Vi afholder 1. samtale d. 15. marts og 2. samtale d. 22. marts.  Der vil indgå test mellem første og anden samtale. 

 

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Fredensborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Fredensborg Kommune, Egevangen 3B, 2980 Kokkedal

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5993077

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet