Bliv kantineleder med fokus på bæredygtighed og ledelse i Fredensborg Rådhus

dato

Brænder du for bæredygtighed, ledelse og at lave god mad? Vi søger en nytænkende kantineleder, der kan skabe inspirerende madoplevelser og samtidig tage ansvar for kantinens udvikling.

Hvis du både er en dygtig leder og praktiker, har vi brug for dig i kantinen på Fredensborg Rådhus – en af Nordsjællands bedste arbejdspladser, hvor vi servicerer rådhusets 440 medarbejdere.

Din rolle som kantineleder med fokus på drift og udvikling
Som kantineleder bliver du en nøgleperson i vores kantine, hvor du får ansvar for fire dygtige medarbejdere. Hos os er trivsel og ledelse vigtigt, så derfor skal du brænde for at arbejde med medarbejdernes trivsel og udvikling.

Du har ansvaret for kantinens daglige drift inklusive økonomi, herunder alle opgaver i køkkenet, såsom rengøring, egenkontrol, varebestilling, menuplanlægning, personaleplanlægning, mødeservicering og opvask samt de administrative opgaver der følger med.

Som kantineleder indgår du i et 14-dages rul med teamet, hvor vi skifter mellem opgaver som kolde anretninger, salat og varme retter.
Vi har et stort fokus på bæredygtighed og arbejder aktivt med vores ESG-regnskab, hvor nedbringelse af CO2, økologi og reduktion af madspild er centrale mål.

Dine opgaver vil blandt andet være at

  • facilitere trivselssamtaler og teammøder med medarbejderne
  • udvikle madplaner med fokus på økologi, sæsonbaserede råvarer og bæredygtige løsninger sammen med medarbejderne
  • koordinere indkøb med henblik på at sikre minimal madvarespild og sikre optimal råvareudnyttelse
  • betale regninger, udregne tilbud og andre administrative opgaver
  • sikre, at kantinen bidrager til vores ESG-mål gennem rapportering
  • servicere rådhusets medarbejdere med mødeforplejning og være ansvarlig for forplejning til større arrangementer på rådhuset
Herudover servicerer kantinens politikerne ved byrådsmøder/udvalgsmøder, hvilket medfører aftenarbejde cirka tre gange årligt.

Erfaring med køkkenledelse og passion for mad
Vi forestiller os, at du har erfaring med køkkenledelse og har en passion for mad, kvalitet og bæredygtighed. Derudover trives du i en travl hverdag og skaber god stemning omkring dig.

Du kan både tænke nyt og tage del i hverdagens opgaver og er ikke bange for at tage fat – både når det gælder madlavning, oprydning og opvask.
Du får energi af en travl hverdag, hvor to dage ikke er ens, og du er fleksibel, når det kræves. Hos os går fleksibilitet altid begge veje.

Vi forventer, at du har de relevante kurser i forhold til egenkontrol og at dine IT-kompetencer er på et almindeligt brugerniveau.

Vi tilbyder:
  • En spændende og varieret hverdag med fokus på udvikling og bæredygtighed
  • Gode udviklingsmuligheder i form af relevante kurser, efteruddannelse, sparring med andre af kommunens kostfaglige ledere og deltagelse i netværk
  • Et moderne produktionskøkken med gode faciliteter
  • Weekendfri – med meget få undtagelser. Dette planlægges i god tid.
Rådhuset har lukket om fredagen, hvilket giver dig og teamet mulighed for at have tid og ro til at planlægge fx den kommende uge eller lave administrative opgaver.

Derudover har Fredensborg Kommune flere personalegoder, fx en medarbejder- og kunstforening, sundhedsordning, kantine, motionslokale og en feriefond med sommerhuse til fordelagtig pris. Du kan læse mere om Fredensborg Kommune på vores intranet hosfrede.dk.

Kantinen er en del af Center for Politik og Organisation. Derfor har du og teamet 45 gode kollegaer på rådhuset, og I deltager i de fælles sociale aktiviteter og møder, der er i centeret.

Sådan skaber du succes
Hos os vil du få succes ved at skabe en kantine, der samler medarbejdere om god mad og som sikrer et godt arbejdsmiljø med fleksibilitet og højt til loftet.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer og tiltrædelse hurtigst muligt eller senest den 1. april. Du ansættes efter gældende overenskomst.

Det praktiske
Send din ansøgning allerede i dag, og hvis du er nysgerrig efter mere information om stillingen, kan du kontakte teamleder Gitte Buenaventura på telefon 60 92 95 90, gibu@fredensborg.dk.

Ansøgningsfristen er den 4. februar 2025. 1. samtaler afholdes den 7. februar og 2. samtaler afholdes den 21. februar på Rådhuset.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Fredensborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Fredensborg Kommune, Egevangen, 2980 Kokkedal

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-02-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/7d90df2e-e244-449a-a761-0d328302e16f

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet