Fagkoordinator til myndighed i Fredensborg Kommune.
Vil du være med til at styrke den faglige kvalitet og udvikling i Myndighed? Og trives du med at kombinere faglig fordybelse, koordinering og kollegial sparring? Så er du måske vores nye fagkoordinator.
Om os
Som fagkoordinator i Center for Ældre og Forebyggelse bliver du en del af en engageret myndighedsafdeling på 18 medarbejdere.
Du vil derudover få et tæt samarbejde med vores øvrige kolleger - forebyggende medarbejdere, demenskoordinator og konsulenter, der sammen og på tværs arbejder for at skabe trygge, koordinerede og helhedsorienterede borgerforløb.
Du bliver en nøglespiller i vores indsats med borgernær visitation og implementeringen af den nye Ældrelov og Sundhedsreform – en rejse, der skal sikre fremtidens bedste løsninger inden for ældre- og plejeområdet.
I tæt samarbejde med vores hjemmepleje, sygepleje, genoptræning, rehabiliteringscenter, plejehjem og andre enheder arbejder vi på tværs for at sikre sammenhæng i borgernes forløb.
Om stillingen
Som fagkoordinator får du en central rolle i at understøtte det daglige arbejde i afdelingen.
Dine opgaver vil bl.a. omfatte:
- Faglig sparring og support til kolleger i team visitation og team hjælpemidler
- Koordinering af opgaver og ressourcer i samarbejde med nærmeste leder og på tværs af de to teams
- Deltage i svære og komplekse møder/samtaler
- Understøtte den gode afgørelse i indhold, faglighed og sprog
- Følge den faglige udvikling på områderne
- Bidrage til udarbejdelse og vedligeholdelse af arbejdsgange og procedurer
- Have fokus på fremdrift, udvikling og implementering
- Tæt samarbejde med øvrige afdelinger i Fredensborg Kommune
Om dig
- Du har en relevant sundhedsfaglig uddannelse (fx sygeplejerske, ergoterapeut eller fysioterapeut) og erfaring fra myndighedsområdet som visitator eller sagsbehandlende terapeut.
- Du er fagligt nysgerrig og har lyst til at udvikle både dig selv og dine kolleger
- Du har lyst og evner til at sætte dig ind i det af de to fagområder, som du måske ikke har kendskab til i forvejen
- Du er god til at formidle og skabe fælles forståelse
- Du er god til at koordinere, samarbejde og tage ansvar
- Du har blik for både detaljer og helheder i sagsbehandlingen – med fokus på effektive borgerforløb
- Du formår at bidrage til og er medskaber af en kultur med fokus på, at myndighedsrollen er i forandring
- Du har et stærkt blik for samarbejdet på tværs af afdelinger og myndighedsområdet
- Du kan navigere i krydsfeltet mellem ledelse og medarbejdere med åbenhed og bevidsthed om din rolle
Vi tilbyder
Du får et fagligt spændende job, hvor du kan præge udviklingen af myndighedsområdet i et tæt samarbejde med kollegaer og nærmeste leder. Vi tilbyder et stærkt fællesskab med dygtige kolleger, en uformel omgangstone og gode muligheder for både faglig og personlig udvikling. Vi giver dig mulighed for at sætte præg på, hvordan vi mest smidigt benytter vores ressourcer til at nå sagsbehandlingsfristerne, at integrere den rehabiliterende tankegang og at få fælles værdi af at være medspillere i det borgernære samarbejde.
Du vil få et introduktionsprogram, hvor du i den første fase er helt tæt på vores hverdagsopgaver så som borgertelefon og besøg. Særligt vil du få introduktion til det fagområde, som måske ikke har været din primære baggrund.
Det praktiske
Er du nysgerrig på at vide mere er du velkommen til at kontakte Forebyggelseschef Pernille Bay Neimann, 21 51 93 27 eller Leder af visitation og hjælpemidler Helene Stoltz, 21 99 81 17.
Stillingen er på 37 timer pr. uge med tiltrædelse 1. januar 2026. Vi har kontor på Fredensborg Rådhus, Egevangen 3 B, 2980 Kokkedal.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse. Du skal have kørekort til bil. Ved ansættelsen indhentes der straffeattest.
Ansøgningsfrist og samtaler
Vi glæder os til at modtage din ansøgning, cv og andre relevante dokumenter senest den 24. november 2025 kl. 23.59.
Vi har planlagt ansættelsessamtaler den 26. november 2025.
Det er en forudsætning for ansættelse i Fredensborg Kommune, at du minimum kan oplyse en reference.
Ansøgninger modtages kun elektronisk via knappen 'Søg stillingen'.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Fredensborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Center for Ældre og Forebyggelse, Egevangen, 2980 Kokkedal
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-11-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/d381d03e-db33-4033-b34a-184b33ff31a5