Barselsvikariat for pædagog med sans for sanseintegration hos Lindegårdens specialteam

dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Barselsvikariat - vi søger pædagogisk kompetent medarbejder - med hjertet på rette sted - til Lindegårdens specialteam

Vil du være en del af det aktive og gode liv på Lindegården, hvor udgangspunktet er ”Du kan mere end du tror”?
Lindegården består af 3 tilbud: Ét botilbud, ét aktivitets- og dagtilbud samt 3 bofællesskaber.

Lige nu søger vi en ansvarsbevidst og fleksibel medarbejder til vores specialeteam, hvor beboeren har brug for 1:1 støtte. Beboeren er ikke udadreagerende, er mobil og lider af forskellige problematikker, fx epilepsi. Der er tale om vagter i tidsrummet kl. 07.00 – 22.00, både i hverdage og i weekender. Jobbet indebærer også ”lange vagter”. Der er tale om et barselsvikariat på 30-35 timer ugentlig frem til 31. oktober 2025.

Hvis du er i tvivl om jobbet er noget for dig, kan vi tilbyde en kort ”besøgsdag”, hvor du introduceres til borgergruppen, arbejdsopgaver, den faglige tilgang og hvad det vil sige, at være en del af ”Familien” Lindegården.

Om os
Målgruppen i Botilbuddet er voksne udviklingshæmmede med varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Beboeren har low arousel, har ikke noget verbalt sprog, er gående og udviklingshæmmet. Han har godt humør og der arbejdes med ”det gode liv” i form af ADL træning, kommunikation, socialisering, museumsbesøg, ridning m.m. Personlig pleje, medicingivning og aktiviteter hører til hverdagen.

Lindegården er et pædagogisk botilbud, hvor vi grundlæggende arbejder med sanseintegration, sansestimulation og sundhedspædagogik med udgangspunkt i en neuropædagogisk tilgang. Vi prioriterer det gode pårørende samarbejde. De basale behov er i højsædet og det er vigtigt at skabe trygge og hjemlige rammer, med udgangspunkt i den enkelte borger. Vi gør en dyd ud af at fejre traditioner og bruger i øvrigt enhver anledning til at ”holde fest”.

Arbejdsopgaverne er mangeartede, dog altid med fokus og udgangspunkt i vores kerneopgave. Foruden ansvaret og opgaverne med den specifikke beboer, kan der også være tidspunkter, hvor man indgår i opgaverne med de øvrige 11 beboere i huset. På Botilbuddet bor i alt 36 borgere, som er delt op i 3 huse med 12 i hver.

Vi sætter faglighed højt! Der vil være 3 introduktionsvagter og undervisning i Lindegården Faglige Grundlag, som beskriver faglige værdier, metoder og tilgange i arbejdet.

Om dig
Vi forventer, at du er uddannet indenfor det pædagogiske område og gerne med erfaring indenfor målgruppen. Det er vigtigt, at du evner nonverbal kommunikation, har engagement og empati for borgerne, har etikken i orden, samt udviser loyalitet. Der er et tæt samarbejde med pårørende og i teamet omkring borgeren. Vi lægger vægt på skriftlige egenskaber, herunder indsigt og evne i dokumentationsarbejde. Ligeledes er det vigtigt, at du kan skabe overblik, herunder at kunne koordinere og samarbejde, men også kunne mestre alene arbejde. Endelig er humoristisk sans en væsentlig værdi, som vægtes højt.

Vi kan til gengæld tilbyde fantastiske borgere, en arbejdsplads med fokus på faglighed og læringsmiljø, engagerede kolleger og stor indflydelse på optimering af arbejdsgange.

Se mere på vores hjemmeside www.lindegaarden-fk.dk

Kørekort er nødvendigt, da der er ugentlige aktiviteter ”ud af huset”.

Løn i henhold til overenskomst.

Ansøgningsfrist er den 19. december 2024 kl. 12.00. Samtaler afholdes den 20. december.

Har du yderlige spørgsmål er du velkommen til at rette henvendelse til afdelingsleder Lise-Lotte Stricker på telefon 50 83 63 57.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Fredensborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

TEST Fredensborg Kommune, Egevangen, 2980 Kokkedal

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-12-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6160920

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet