Ambitiøs rådgiver med interesse for voksenområdet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Hvis du vil være en del af et socialrådgiverteam, hvor der hersker et stort fagligt engagement krydret med kollegialt sammenhold, læser du det rette opslag. Sammen med dig, vil vi arbejde for at mennesker med handicap og sociale udfordringer tilbydes den rette hjælp, gennem relevante indsatser, fordi alle har ret til et meningsfuldt liv.

 

Kort om organiseringen

Voksenteamet arbejder med voksne borgere 18+, der har komplekse handicaps, psykiske lidelser og sociale udfordringer. Alle rådgivere sagsbehandler bredt indenfor psykiatri- og handicapområdet, med afsæt i den sociale indsatstrappe, rangerende fra lettere tidsbegrænsede indsatser til komplekse og længerevarende tilbud.

Vi arbejder ud fra en rehabiliterende og løsningsfokuseret tilgang, i kombination med VUM 2.0, som skabelon for vores sagsbehandling. Savner lidt mere om jer som team socialt. 


Dine primære funktioner vil være at 

  • vejlede og sagsbehandle indenfor Servicelovens voksenområde 
  • afklare borgers støttebehov og udarbejde faglige vurderinger 
  • indstille til visitation og videreformidle afgørelserne deraf
  • Kommunikere mundtligt og skriftligt med borger, pårørende og samarbejdspartnere 
  • sørge for koordinering og opfølgning på igangværende indsatser, både internt i kommunen og eksternt

 

Hos os får du lige det mere

Du kan glæde dig til at blive en del af et fagligt anerkendende fællesskab med plads til personlig og faglig udvikling. Vi sørger for et introduktionsprogram, hvor vi tager afsæt i dine motivationsfaktorer. Dine kollegaer er klar med faglig sparring, ligesom du kan have glæde af samarbejdet med konsulenter og ekstern supervision. Du kan se frem til en hverdag med afvekslende opgaver i et socialfagligt spændende og udfordrende job, hvor du får hjælp til at prioritere i dine opgaver. Skal du have privat- og arbejdsliv til at gå op, så tilbyder vi også fleksibel arbejdstid med mulighed for hjemmearbejde 1-2 dage ugentligt (rådhuset er lukket fredage).

 

Dine kvalifikationer

  • Du er uddannet socialrådgiver eller socialformidler
  • Du er en stærk kommunikator, både skriftligt og mundtligt Det har du allerede i overskriften, så den bliver overflødig her
  • Du har en anerkendende tilgang til borgerne, samtidig med at du formår at varetage rollen som myndighed
  • Du er fagligt engageret og pligtopfyldende
  • Du kan samarbejde konstruktivt med mange forskellige mennesker i forskellige arenaer
  • Du deler din viden og bidrager til fællesskabet

 

Vil du vide mere?

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte socialrådgiver Emilie Aagaard på mobil 21 66 61 19 eller myndighedsleder Mette Meyer på mobil 21 59 51 27.

 

Løn ansættelsesforhold

Det drejer sig om en fast stilling på 37 timer ugentligt, med ansættelse den 1. januar 2024 eller snarest derefter.

For den rette kandidat, er vi åbne for en deltidsansættelse.

Arbejdspladsen er fysisk placeret på Fredensborg Rådhus i Kokkedal, tæt på motorvej og offentlige trafikforbindelser.

Løn og ansættelsesvilkår forhandles iht. gældende overenskomst og med udgangspunkt i principperne om Ny Løn.
Ved tilbud om ansættelse vil der blive indhentet reference samt straffeattest.

 

Hvis du stadig læser med og kan se dig selv i jobbet, ser vi frem til at læse din ansøgning!

 

Ansøgningsfrist: Tirsdag den 21. november 2023.

 

Vi vurderer indkomne ansøgninger løbende og forventer ligeledes at invitere til samtaler løbende, efter telefonisk eller skriftlig aftale.

 

Alle kvalificerede ansøgere uanset køn, alder eller etnisk baggrund, opfordres til at søge.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Fredensborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Fredensborg Kommune, Egevangen 3B, 2980 Kokkedal

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5934119

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet