Nyt fra Kokkedal i politiets døgnrapport

Profilbillede
dato

Kokkedal er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Forlygter forsvundet, Holte

Et sæt forlygter er mellem tirsdag aften og onsdag morgen blevet stjålet fra en Audi, som stod på Kastanievej. Tyveriet blev anmeldt klokken 07.09.

Indbrud i institution, Hillerød

Tirsdag aften mellem klokken 22.32 og 22.40 har der været indbrud i LEVUK på Milnersvej. Tyven har brudt en op og herefter stjålet en lasermåler, en radio og en skruemaskine.

Grill stjålet, Frederikssund

Mellem mandag formiddag og tirsdag eftermiddag er der stjålet en grill fra Restaurant Kalvø på Kalvøvej.

Gummibåd stjålet, Frederiksværk

Mellem tirsdag aften og onsdag morgen klokken 09.00 er der stjålet en gummibåd med påhængsmotor fra et skur på Møllehavestien. Tyven har brudt en hængelås op for at skaffe sig adgang til skuret.

Fik stjålet halskæde, Gørløse

En 75-årig mand fik mellem klokken 09 og 10 tirsdag stjålet en guldhalskæde med to amuletter. Tyveriet skete, da manden netop havde peget en kvindelig bilist i retning af hospitalet efter, at denne var stået ud af sin egen bil og var gået hen til den 75-årige, som havde rullet vinduet i sin bil ned for at tale med den anden bilist. Den ukendte bilist rakte herefter ind ad den åbne bilrude og rev halskæden af den 75-årige, hvorefter hun kørte fra stedet. Den kvindelig bilist beskrives som udenlandsk af udseende, 40-50 år, 155-165 cm høj, kraftig af bygning med sort, mellemlangt hår. Hun talte engelsk og kørte i en blå bil.

Kørte uden kørekort, Hillerød

Onsdag eftermiddag klokken 13.10 blev en 30-årig mand uden fast adresse standset, da han kom kørende ad Søndre Jernbanevej. Her blev han sigtet for at køre bil, selvom han ikke havde noget kørekort.

Tasker stjålet fra biler, Hellebæk

Onsdag mellem klokken 12.30 og 13.50 er der stjålet tasker fra flere biler, som stod i Bøssemagergade.

 

Mindreårig taget for butikstyveri, Kgs. Lyngby

En 13-årig dreng fra Kgs. Lyngby blev onsdag kl. 15.00 taget for butikstyveri i Føtex i Lyngby Storcenter. Drengens værger og de sociale myndigheder er blevet kontaktet. 

 

Tyveri fra flere personbiler, Humlebæk

Anmeldelse kl. 15.09 om tyveri fra flere biler på Humlebæk Strandvej begået onsdag den 14.6 mellem kl. 13.00-15.00.

 

Ramte cyklist i kryds, Værløse

En 76-årig kvindelig bilist fra Kgs. Lyngby ramte onsdag kl. 18.30 en 64-årig mandlig cyklist fra Bagsværd i forbindelse med et sving i krydset mellem Kollekollevej og Skovløbervang. Cyklisten blev kørt på hospitalet, og vi har ingen meldinger om vedkommendes tilstand. 

Kørte motorcykel i påvirket tilstand, Hillerød

En 60-årig mand fra Hillerød blev onsdag kl. 19.08 sigtet og anholdt for at føre et køretøj i påvirket tilstand, da han blev stoppet af en patrulje på Isterødvej. En narkometertest viste, at manden var påvirket af euforiserende stoffer, hvorfor han blev anholdt og kørt til lægen for at få udtaget en blodprøve, så den præcise påvirkningsgrad kan fastlægges. 

Kørte over for rødt og ramte svingende bil, Ølstykke

Onsdag kl. 19.32 kørte en 18-årig mand fra Jægerspris over for rødt i krydset ved Frederikssundvej og Roskildevej, hvor han ramte en svingende bil, der blev ført af en 42-årig kvinde fra Veksø. 

Førte køretøj uden førerret, Nivå

En 26-årig mand fra Niverød blev onsdag kl. 21.13 på Gammel Strandvej sigtet for at fører et køretøj selvom han ikke havde førerret til det.

 

Færdselsuheld, Gentofte

Anmeldelse kl. 23.36 om en lastbil i anden vognbane ramte en 64-årig kvinde fra Roskildes personbil i første vognbane i forbindelse med et vognbaneskift. Ingen melding om personskade.

Kørte bil uden førerret, Espergærde

Kl 01.30 blev en 33-årig mand fra Kokkedal sigtet for at køre bil på Strandvejen i Espergærde uagtet, han var uden førerret.

Brand, Gentofte

Anmeldelse kl. 06.00 om brand i vegetation omkring et hus på Mosegårdsvej i Gentofte. Beredskabspatrulje og Brand til stedet. Kl. 06.11 melder Brand ilden slukket.

 
Denne artikel er skrevet af Søren Schrøder Rasmussen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Nordsjællands Politi.
Kilde: Nordsjællands Politi