Ny indretning af klasselokaler

Foto: Fredensborg Kommune.
dato

Nivå Skole i Fredensborg Kommune er i gang med en storstilet modernisering, hvor en helt ny skole bygges i bymidten.

Men det er ikke kun bygningerne, der får en overhaling. Skolen eksperimenterer også med en ny indretning af klasselokalerne for at skabe bedre rammer for læring og trivsel.

Efter efterårsferien vil eleverne i 2. og 7. klasse vende tilbage til klasseværelser med sofaer, læringstrapper, upcyclede borde, tæpper, puder, lyskæder og yoga-måtter i stedet for traditionelle borde og stole.

Forsøget er et samarbejde mellem Fredensborg Kommune, GPP Architects, Nerd Architects, C.F. Møller, Afry og møbelleverandøren HOLMRIS B8, der også har stået for upcycling af skolens gamle inventar.

Forsøget vil blive fulgt tæt for at undersøge, hvordan den nye indretning understøtter forskellige læringsstile og bidrager til øget trivsel og læring.


https://fredensborg.dk/kommunen/nyheder/ny-indretning-af-klasselokaler
Kilde: Fredensborg Kommune