BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være personaleleder for 12 dedikerede medarbejder, hvor I sammen optimerer og vedligeholder vores ejendomme? Så vil vi glæde os til at høre fra dig.
Du er en personaleleder som bidrager til den gode trivsel i teamet, men også i hele centeret. Din strukturerede kompetence kommer til udtryk, når du formår strategisk at prioriterer i opgaver og ressourcer. Professionel varetagelse af driften og vedligeholdelse af alle kommunale ejendomme er din faglige stolthed, som smitter af på dine medarbejdere og kollegaer.
Du bliver en del af Team ejendom hvor arbejdsopgaverne spænder bredt og løftes af 12 erfarne medarbejdere med forskellige bygge faglige baggrunde som arkitekt, bygningskonstruktør, VVS-tekniker og maskinmestre mm. Der er en høj faglighed, god energi og en uformel omgangstone i teamet. Teamet foretager bl.a. også regelmæssig bygningsgennemgang, arealoptimering, energioptimering, mindre anlægsopgaver, udarbejdelse af budgetoverslag, økonomistyring samt indhentning af tilbud.
Team Ejendom er et af fire teams, som til sammen udgør Center for Ejendomme og It. Her er vores vigtigste opgave at understøtte organisationens øvrige fagområde. I centret arbejder vi med både it, support, risikostyring, trykkeri, mm og ikke mindst med kommunens største anlægsprojekter som nye skole og nye daginstitutioner.
Her kan du læse mere om Fredensborg Kommune som arbejdsplads.
Dine arbejdsopgaver vil typisk være:
- Strategisk planlægning af vores drift og vedligeholdelse
- Drive processer og projekter, herunder kontraktforhandlinger
- Ansvar for både de økonomiske og tekniske løsninger; herunder også varetage administratorrollen på vores facilities management system Caretaker.
- Udarbejde sagsfremstillinger og beslutningsoplæg til politisk behandling
- Rådgive om bæredygtighed, og commissioning
Du kan læse mere her i jobprofilen.
For at opnå succes i stillingen ser vi gerne, at du har en relevant byggefaglig uddannelse som eksempelvis bygningskonstruktør, ingeniør eller tilsvarende. Derudover skal du have dokumenteret erfaring med personaleledelse. Du skal have forståelse for at arbejde i en politisk styret organisation, her vil dine gode samarbejdsevner komme i spil.
Vi håber, at du:
- Er god til at skabe et overblik
- Har stærke kommunikative evner - både mundtligt og skriftligt
- Har interesse for gennemførelse og planlægning af drift og vedligehold af ejendomme
- Har økonomisk og juridiske indsigt ved et byggeri
Du kan forvente et stærkt fagligt fællesskab, hvor du gennem dit arbejde har indflydelse på udvikling og de strategiske indsatser. Et udfordrende job hvor vi byder nytænkning i opgavevaretagelsen velkommen. Du får også mulighed for at være med i vores byudviklingsprojekter.
Vi tilbyder:
- Fleksibel arbejdstid
- Fantastisk kantine
- Sundhedsordning
- Et lønniveau på 600.000 – 650.000 kr.
Har vi vagt din interesse så kontakt endelig Centerchef Anette Barnkob på tlf. 20 80 28 82. Vi glæder os meget til at modtage din ansøgning snarest muligt – dog senest 20. september 2023. Vi gør opmærksom på, at dette er en forlængelse af tidligere stillingsannonce.
Vi forventer, at der løbende afholdes samtaler. Mellem første og evt. anden samtale vil du skulle gennemgå en personlighedstest.
Løn – og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår forhandles iht. gældende overenskomst og kandidatens kompetencer og erfaring.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Fredensborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Fredensborg Kommune, Egevangen 3B, 2980 Kokkedal
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://fredensborg.career.emply.com/ad/teamleder-til-vores-ejendoms-team/hkgl32/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5905436