Familiefræs - terrænløbet for hele familen

Foto: Fredensborg Kommune.
dato

FamilieFræs på Fredtoften vender tilbage søndag den 5. november kl. 11. Denne begivenhed byder på en tre kilometer lang rute fyldt med sjove forhindringer i varieret terræn, hvor der er mulighed for at blive både våd og mudret.

Uanset om du foretrækker at gå eller løbe, garanterer vi en sjov og hyggelig efterårsoplevelse i naturen. Vi ser frem til at se mange familier tage udfordringen op.

Tilmelding skal ske inden onsdag den 1. november for at deltage i lodtrækningen om 5 x 2 biografbilletter til Humlebio. Deltagelse er gratis.

Alle deltagere modtager et diplom, frugt, vand og en chokolademønt, og børnene får en medalje. Tag gerne en madpakke med til at nyde efter løbet.

Vi mødes på Amfiteatret på Fredtoften, Fredtoftevej, 2980 Kokkedal. Adgang til naturområdet Fredtoften sker fra p-pladserne langs Fredtoftevej.


https://fredensborg.dk/kommunen/nyheder/familiefraes-terraenloebet-for-hele-familen
Kilde: Fredensborg Kommune