Er din have en buffet for rotter?

Foto: Fredensborg Kommune.
dato

En vild have er et paradis for biodiversitet, men også for rotter. For at rotterne skal trives, kræver de gemmesteder, føde og vand. En vild have tilbyder ofte alle disse elementer, hvilket kan være en udfordring for haveejere. Men der er måder at rottesikre din have på, uden at skulle trimme den fuldstændig.

Først og fremmest, undgå at planter gror op ad muren. Rotter foretrækker at løbe i skjul, så ved at holde planterne væk fra muren, minimerer du risikoen for, at de gnaver sig ind i boligen. Fjern også nedfaldsfrugt, og hvis du vil fodre havens fugle, kan frugten lægges på et rottesikret foderbræt.

Vær opmærksom på din have og hold øje med tegn på rotter, som f.eks. huller i plænen uden muldskud. Undgå at smide fødevarer, især kød, på komposten. Hvis du bruger kompost til dine grøntsager, kan du anskaffe en rottesikret kompostbeholder.

Hvis du opdager rotter, kan du hjælpe bekæmpelsen ved at fjerne alt tilgængeligt foder, herunder det til pindsvinet, fuglene og andre dyr i haven. Slå høj bevoksning ned. Den vilde have vil komme sig, selvom du er lidt hård ved den for at bekæmpe rotterne.


https://fredensborg.dk/kommunen/nyheder/er-din-have-en-buffet-for-rotter
Kilde: Fredensborg Kommune